Der er flere ting, du bør være opmærksom på:
Læs mere ved at klikke på bjælkerne nedenfor.
Døjer man med fugt eller kondens på nye energivinduer, kan man kontrollere sit indeklima på www.mitindeklima.dk
Se diverse råd her: Sådan undgår du skimmelsvamp.
"Vores primære mål er at klæde de danske boligejere på, så de ændrer dårlige vaner i dagligdagen. Mange af vores dårlige vaner i boligen er kraftigt medvirkende til skimmelsvamp i boligen."
www.bolius.dk
Kondens er aflejring af vand, og man ser oftest kondens på genstande som f.eks. kolde flasker, spejle i badeværelser, bilruder og vinduesruder.
Kondensen dannes, når varm fugtig luft kommer i kontakt med en kold overflade. Varm luft kan binde betydeligt mere vand end kold luft, og hvis varm luft nedkøles (f.eks. på en rude), vil det overflødige vand i luften kondensere på genstanden.
Der findes ingen vinduer, der har samme overfladetemperatur som en velisoleret murstensvæg. For at opnå dette ville det være nødvendigt at have flere termoruder indbygget i samme ramme - og det kan simpelthen ikke lade sig gøre.
Selvom udviklingen af de nye energivinduer har betydet, at ruderne er blevet betydelig varmere, har glasoverfladerne stadigvæk de koldeste overflader i et rum. Når den fugtige og varme indeluft i f.eks. et køkken eller badeværelse rammer glasoverfladen, nedkøles luften, og der dannes kondens.
De første steder på ruden, hvor kondensen dannes, er altid langs kanterne eller dér, hvor ruden er sammenbygget med vinduets ramme. Dette skyldes, at de to stykker glas er bygget sammen ved hjælp af en afstandsskinne i aluminium, som er en god varme-/kuldeleder.
I energivinduer skal afstandsskinnen i ruden være af et materiale, som er "varmt", eller ruden skal være indbygget i vinduets ramme med en tilstrækkelig "varm" dybde. Det betyder, at man med energivinduer ikke alene sparer på varmen, men også slipper for den irriterende kondens langs rudens kanter, under forudsætning af, at indeklimaet er sundt, dvs. at der er et passende luftskifte og en passende luftfugtighed.
Dug kan i kortere perioder forekomme på udvendig side af energiruder. Fænomenet skyldes ikke defekte ruder – tværtimod. Det er den naturlige konsekvens af energiruders høje isoleringsevne.
Dug opstår, når temperaturen på udvendig side af ruden når den udvendige lufts dugpunkt. Det opstår normalt i perioder, hvor den relative luftfugtighed næsten når 100 procent – specielt om natten og tidligt om morgenen. Du kan se det samme fænomen i naturen på græs og blade. Vinduet tager aldrig skade af denne midlertidige fugtpåvirkning.
Læs også VinduesIndustriens faktaark om kondens.
Udluftning er vigtig for såvel boligens som beboernes sundhed. Når man lufter ud, bliver boligens luftfugtighed reduceret, hvilket bidrager til et godt indeklima. Er luftfugtigheden for høj, risikerer man, at boligen får fugtskader, og at beboerne udvikler astma og allergi.
Er din bolig dårligt udluftet, vil du opleve forskellige symptomer såsom dug på den indvendige side af ruden, kolde og klamme ydervægge, sur lugt o.l.
Det varierer fra bolig til bolig, hvor meget du bør lufte ud, bl.a. fordi nye vinduer normalt er mere lufttætte end ældre vinduer. En bolig med nye vinduer kræver derfor en mere systematisk udluftning.
Du kan holde luftfugtigheden i din bolig nede ved at rette dig efter følgende råd:
I bymæssig bebyggelse eller andre områder med megen trafikstøj vil det ofte være nødvendigt at tage hensyn til vinduernes lydisolerende evne.
Overstiger støjniveauet fra trafikken 55 dB, skal der isoleres, så støjen i beboelsesrum ikke overstiger 30 dB. Af og til kan man opsætte støjskærme, men er der ikke plads til sådanne, må man lydisolere de vinduer, der vender ud mod støjkilden.
Dette kan gøres på forskellige måder. Man kan enten bruge de særlige lydisolerende vinduer som fx russer- eller ventilationsvinduer eller erstatte den almindelige rude i et termovindue med en lydrude, eller montere en forsatsrude på det eksisterende vindue.
Den mest enkle lydrude er en to-lags termorude, hvor det ene lag glas er tykkere end det andet. En almindelig termorude, der består af 4 mm glas, 12 mm hulrum og 4 mm glas, isolerer 30dB, mens en typisk lydrude bestående af 6mm glas, 12 mm hulrum og 4 mm
Et alternativ til lydvinduet eller lydruden er at montere en indvendig forsatsrude med et 6-8 mm tykt glas på det eksisterende vindue. Forsatsruden bidrager typisk med ekstra ca. 20 dB, når det monteres på et eksisterende vindue.
At montere forsatsruder er en effektiv måde at nedbringe uønsket støj på, dog skal man være opmærksom på, at brugervenligheden af vinduerne forringes væsentligt.
Se også afsnittet om vinduers lydforhold.
I alle bygninger - både til bolig- og erhvervsbrug - er der en række lovkrav til redningsåbninger og flugtveje.
Nedenfor er angivet krav til mindstemål for vinduer som flugtveje.
En redningsåbning er typisk et vindue i en ydervæg.
Redning af personer gennem en redningsåbning kan lade sig gøre, hvis den har en fri højde og bredde på tilsammen 1,5 m, hvor højden er mindst 0,6 m og bredden mindst 0,5 m.
Er redningsåbningen placeret tæt på terræn, f.eks. mindre end ca. 2 m over terræn, hvor risikoen for personskader i tilfælde af evakuering er minimal, vil det være forsvarligt at have en mindre højde på redningsåbningen.
I øvrigt henvises der til Bygningsreglementet og den tilhørende eksempelsamling om brandsikring af byggeri.
Alle vinduer og yderdøre - uanset materiale - skal vedligeholdes med jævne mellemrum. Dette omfatter rengøring og smøring samt kontrol af tætningslister og glasbånd.
Afhængigt af vinduets placering og orientering vil de udvendige ramme- og karmflader blive tilsmudset, og de bør derfor rengøres med jævne mellemrum.
Rengøringen foretages nomalt i forbindelse med rudepudsning, hvor ramme- og karmflader afvaskes med vand tilsat almindeligt rengøringsmiddel. Efterfølgende aftørres flader og kanter.
En gang om året bør alle bevægelige dele ved hængsler og lukke- og låsebeslag smøres. Det er specielt vigtigt, at bevægelige nitteforbindelser ved f.eks. vendebeslag renholdes og smøres mindst en gang om året.
Rene metalforbindelser smøres med syrefri olie, der kan påføres med oliekande, injektionssprøjte eller spraydåse med tyndt rør.
Bevægelige forbindelser mellem metal og kunststof smøres med stearin eller et særligt glidemiddel efter leverandørens anvisning. Sådanne forbindelser ses ved glideskinner af forskellige typer, og det er vigtigt for funktionen, at også skinnernes glideflader m.v. renholdes.
I forbindelse med den årlige smøring, bør vinduets tætningslister og glasbånd kontrolleres.
Tætningslisters position og fastholdelse skal være i orden, ligesom deres tætningsfunktion fortsat skal være opfyldt. Ved de fleste elementtyper er det en enkel operation at af- og genmontere tætningslisterne, og det bør så vidt muligt ske i forbindelse med vedligehold af en evt. overfladebehandling. Tætningslister må aldrig overmales!
Glasbåndenes position og komprimering skal fortsat give sikkerhed for tæthed, ligesom hjørnesamlinger skal være helt tætte. Glasbåndenes komprimering kontrolleres nemmest med et tyndt søgerblad - evt. et barberblad - der skal møde modstand ved indføring mellem glasfladen og glasbåndet.
Med hensyn til industriel overfladebehandling af elementer med trækomponenter henvises til bilag 14 i VinduesIndustriens Tekniske Bestemmelser.
Vedligehold bør udføres efter nærmere anvisninger fra vinduesproducenten.
Læs også VinduesIndustriens håndværker- og brugervejledning her.
Virksomheder tilsluttet DVV udfører en overfladebehandling på træelementer, der minimum giver følgende udfald: (Terminologi ifølge Malerfagligt Behandlingskatalog, Teknologisk Institut).
Alle flader er behandlet, men lagtykkelsen kan ikke forventes ens overalt.
Flader, kanter og false står ensartede i kulør og glans, samt er glatte at føle på.
Porer er lukkede. Huller, revner og samlinger er lukkede og udfyldte. Ujævnhed hidrørende fra underlaget kan forekomme.
Hårdttræ er undtaget fra krav om udfyldt flade.
Flader, kanter og false står ensartede i kulør og glans, samt er glatte at føle på.
Ujævnhed, åbne porer, huller, revner og samlinger hidrørende fra underlaget kan forekomme.
Kravene er beskrevet i De Tekniske Bestemmelser for DVV, bilag 14.
Faktaark:
Termiske spændinger i glas opstår ved en uensartet varmepåvirkning af glasset og sker typisk efter at elementerne er indbygget, og skyldes forhold som ligger udenfor vinduesproducentens indflydelse.
Se faktaarket her (1018)
