I forbindelse med oliekrisen i 1974 blev det økonomisk meget hensigtsmæssigt at skifte fra vinduer med et lag glas til vinduer med termoruder. Dette indebar ofte, at vinduer med små rudefelter blev udskiftet til vinduer med én stor termorude. Dette gav anledning til megen debat om det dermed ændrede arkitektoniske udtryk af væsentlige del af bygningsmassen. Til drøftelse af disse og beslægtede tekniske forhold blev der i november 1976 afholdt en 3 dages konference på Byggecentrum i Middelfart.

Konferencen mundede ud i en konstatering af, at branchen manglede et organ, der kunne varetage vinduesproducenternes interesser. Ingeniør Gunnar Madsen fra Teknologisk Institut tilbød sammen med Byggecentrum at være fødselshjælper ved dannelsen af et sådant organ, og den 17. april 1977 afholdtes stiftende generalforsamling i brancheforeningen ”Vinduesproducenternes SamarbejdsOrganisation” (VSO). 16 af landets førende og største producenter af standardvinduer og -yderdøre i henholdsvis træ, plast og metal tilsluttede sig foreningen, der etablerede sekretariat på Teknologisk Institut i Taastrup.

Ud over varetagelsen af interesserne over for omverdenen og kollegiale forhold, blev der som et væsentlig led i VSO’s formålsparagraf indbygget et ønske om og en forpligtigelse til at medvirke til en øgning af kvaliteten på danske vinduer og yderdøre. Derfor etablerede man en uvildig kontrolordning ”Dansk Vindues Kontrol” (DVK), som dog var forbeholdt VSO’s medlemmer, der alle havde pligt til at være tilsluttet.

DVK blev styret af et udvalg bestående af repræsentanter for forbrugere, projekterende og vinduesproducenter, men med flertal udenfor producentkredsen. Udvalgets primære opgaver var at udvikle og vedligeholde en standard for de tekniske krav til produkterne, samt at fastlægge retningslinierne for og overvåge gennemførelsen af 2 årlige kontrolbesøg på virksomhederne.

Kravene til virksomheden og dens produkter blev nedskrevet i ”DVK Tekniske Bestemmelser for fremstilling og kontrol af vinduer” i daglig tale: ”DVK’s Tekniske Bestemmelser”. Retningslinierne for optagelse og gennemførelsen af overvågninger blev beskrevet i ”DVK’s vedtægter”.

DVK og VSO valgte fælles sekretariat i Byggeteknik på Teknologisk Institut med ingeniør Gunnar Madsen som daglig leder. Gennemførelsen af kontrolbesøgene på virksomhederne blev udført i et samarbejde med Jysk Teknologisk Institut i Århus, hvilket førte til et langvarigt og frugtbart samarbejde mellem den derværende civilingeniør Hans Nielsen og Gunnar Madsen.

5 år efter etableringen var medlemsskaren i VSO og DVK efter en målrettet indsats og flere opstramninger i ”DVK’s Tekniske Bestemmelser” vokset fra 16 til 30 medlemmer omfattende de på det tidspunkt mest landsdækkende og toneangivende vinduesproducenter.

I de følgende år steg antallet af ansøgninger ret betydeligt, men som følge af en bestemmelse i VSO’s vedtægter om, at virksomheden på ansøgningstidspunktet som gennemsnit over de seneste 2 år skulle have produceret mindst 3000 standardelementer, var det kun få der blev optaget.

Bestemmelsen om mindste produktionen var indført for at sikre forbrugerne leverance af standardvinduer og yderdøre fra en landsdækkende virksomhed, der havde bevist sin levedygtighed, men den kom utilsigtet til at indebære, at mange tømrer- snedkervirksomheder blev udelukket fra leverancer inden for deres naturlige lokalområde.

Udelukkelsen fra optagelsen i VSO medførte, at de mindre vinduesproducenter med hjælp fra deres respektive mesterorganisationer etablerede Foreningen af Danske Vinduesproducenter (FDV) samt Kontrolordningen for Vinduer og Yderdøre (KVY).

Danmark fik dermed 2 organisationer, der arbejdede med samme sigte: at øge kvaliteten på vinduer og yderdøre.

FDV og KVY etablerede sekretariat på Jysk Teknologisk Institut med civilingeniør Hans Nielsen som sekretær.

Kort tid efter etableringen havde FDV/KVY et medlemstal på ca. 70 virksomheder, mens VSO/DVK havde 38 medlemmer.

De 2 ordninger fortsatte hver deres medlemsudvikling, men blandt forbrugerne blev det mere og mere uforståeligt, at der var 2 ordninger til varetagelse af samme formål. Det var derfor en kærkommen lejlighed til at drøfte fusionsmuligheder, da EU i 1990 i forbindelse med etableringen af det Indre Marked, lancerede krav om at alle produkter skulle CE-mækes på grundlag af test efter harmoniserede standarder.

I 1992 fusionerede de to foreninger og fortsatte under navnene VSO og DVK. Det blev samtidig vedtaget, at omdanne DVK til et akkrediteret certificeringsorgan under tilsyn af DANAK, der på statens vegne fører tilsyn med uvildige test- og certificeringsorganer.

En betingelse for akkreditering på grundlag af den europæiske standard for certificeringsorganer er, at der ikke må være nære relationer mellem fx en brancheforening og certificeringsorganet. DVK blev derfor udskilt fra VSO, der overlod det til Teknologisk Institut at etablere og drive et certificeringsorgan under navnet Dansk Vindues Certificering (DVC).

I forbindelse med etableringen af DVC opsplittedes også det hidtidige fælles sekretariat for VSO og DVK. Dette førte til, at Civilingeniør Hans Nielsen overtog sekretariatsfunktionen for VSO, herunder ansvaret for indholdet i de ”Tekniske Bestemmelser for fremstilling af vinduer og yderdøre”. Ingeniør Gunnar Madsen blev daglig leder af og såkaldt ledende medarbejder i DVC.

Efter en omfattende redigering af de Tekniske Bestemmelser og opbygning af et kvalitetsstyringssystem for DVC i henhold til DS/EN 45011 blev DVC i 1994 akkrediteret af DANAK til at certificere vinduer og yderdøres overensstemmelse med ”VSO’s Tekniske Bestemmelser” samt kvalitetsstyringssystemers overensstemmelse med ISO 9000.

Ved fusionen mellem FDV og VSO, var 48 virksomheder tilsluttet VSO, mens FDV havde tilslutning af 120 virksomheder. Som følge af en række skærpede krav til virksomhedernes kvalitetsstyring og til selve produktkvaliteten faldt en del mindre virksomheder fra ved overgangen fra DVK til DVC. Således var der i 1997 106 virksomheder, der kunne DVC-mærke deres produktion af vinduer og yderdøre i hhv. træ, træ/alu, plast og metal.

En af de forskelle, der havde eksisteret mellem FDV og VSO var, at FDV fra starten og frem til fusionen havde haft en garantiordning, der dækkede, hvis et medlem ikke kunne eller ville vedstå sig et økonomisk krav i forbindelse med en reklamation.

Nogle år efter fusionen ønskede en stor del af VSO’s medlemmer, at der blev genindført en garantiordning. Men inden VSO var klar med en sådan ordning, tilbød Byggeriets Arbejdsgivere (BYG), der organiserede hen ved ¾ af VSO’s medlemmer, at de uden ekstra gebyr kunne blive tilsluttet BYG’s garantiordning for tørmrer- og snedkervirksomheder.

Dansk Industri (DI) etablerede en lignende ordning for sine vinduesproducenter, og de af VSO’s medlemmer, der ikke var organiseret i hhv. BYG eller DI, stod nu tilbage uden garantiordning. Dette skabte et yderligere frafald blandt medlemmerne, og i 2003/2004 - hvor Hans Nielsen valgte at gå på efterløn og Gunnar Madsen blev folkepensionist - havde VSO blot 70 medlemsvirksomheder.

VSO’s bestyrelse besluttede sig derfor for en mere offensiv strategi og handlingsplan. Første skridt var etablering af et selvstændigt sekretariat uden tilknytning til Teknologisk Institut samt ansættelse af ingeniør Johny H. Jensen som direktør for VSO pr. 1. januar 2004.

Næste skridt blev taget i april 2005, da foreningen skiftede navn til VinduesIndustrien og fik nyt logo. Dermed blev den 28 år gamle forening opgraderet til en moderne organisation for en industri, der er kendt for produktion af vinduer og yderdøre af høj kvalitet.

VinduesIndustriens Tekniske Udvalg har igennem ca. 40 år haft til opgave et behandle, udgive og ajourføre branchestandarden ”de Tekniske Bestemmelser for DVV”.

I 2011 blev det besluttet at kvalitetsmærket i vinduernes fals skulle følge brugen af branchestandarden De Tekniske Bestemmelser for DVV og ikke certificeringsorganet, som udfører certificeringen.

Det hidtidige mærke, DVC, som tilhørte en selvstændig certificeringsordning for vinduer og døre med eget certificeringsudvalg, blev nedlagt, og VinduesIndustrien etablerede herefter sit eget kvalitetsmærke, DVV-mærket, i stedet. Mærket signalerer, at vinduerne lever op til branchestandarden.

I tilknytning hertil blev certificeringen jf.  De Tekniske Bestemmelser for DVV konkurrenceudsat mellem flere udbydere af certificering.

DVV = Dansk vindues Verifikation.

DVV-mærket, som er knyttet til de Tekniske Bestemmelser, skal fra 1. januar 2012 signalere:

• at virksomhederne bliver certificeret af et uvildigt organ akkrediteret af DANAK.

• at virksomhedernes elementer opfylder kravene som anført i de Tekniske Bestemmelser. 

• at virksomhedernes elementer opfylder gældende lovgivning i Danmark. 

• at virksomhedernes elementer har en gyldig CE-mærkning. 

• at virksomhederne er tilsluttet et ankenævn til behandling af eventuelle klager. 

• at virksomhederne er tilsluttet en 5 års garantiordning mod fejl og mangler. 

DVV-mærket vil signalere en helstøbt, forbrugersikret kvalitetsordning for vinduer og yderdøre i Danmark. 
VinduesIndustrien vil i fremtiden markedsføre det nye DVV-mærke. 

Se hæftet om DVV-mærket her (pdf).

Ordningen startede 1. august 2011

Energistyrelsen og VinduesIndustrien har indført en Energimærkningsordning for vinduer.

Ordningen gør det nemt at finde det mest energirigtige vindue.

Se mere her: www.energivinduer.dk

Ordningen startede 1. februar 2011.

DRV = Dansk Rude verifikation.

DRV blev oprettet som en certificeringsordning for ruder.

Certificeringsordningen startede 1. juli 2013, og blev afskaffet den 31. marts 2020, hvor den blev afløst af en række andre ordninger jf. den europæiske standard EN1279.

Som udgangspunkt er ruder i helt nye DVV-mærkede vinduer eller yderdøre inkluderet i DVV-garantiens bestemmelser. Garantien omfatter også en delvis dækning af udskiftningsomkostninger ved punkterede ruder, jf. VinduesIndustriens udskiftningstabel.

I 2018 opnåede Byggeriets Kvalitetskontrol akkreditering som certifcertificeringsorgan for DVV.

Dette betød, at der nu var to uafhængige certificeringsorganer, som begge var akkrediteret af DANAK, og som certificerede iht VinduesIndustriens Tekniske Bestemmelser for DVV.

De to certificeringsorganer var:

• Byggeriets Kvalitetskontrol A/S
• Dancert A/S

I sommeren 2019 offentliggjorde Dancert A/S at man indenfor kort tid ville ophøre med at certificere efter kvalitetsstandarden De Tekniske Bestemmelser for DVV.

Som ejer af kvalitetsstandarden var det VinduesIndustriens bestyrelses faste overbevisning at den succesfulde DVV-ordning naturligvis fortsætter - dog som konsekvens af udmeldingen nu i en periode med et enkelt certificeringsorgan.

Fra 1. april 2020 er det således kun Byggeriets Kvalitetskontrol A/S, der er akkrediteret til at certificere efter De Tekniske Bestemmelser for DVV.

Det er dog fortsat VinduesIndustriens hensigt at konkurrenceudsætte DVV-certificeringen blandt flere certificeringsorganer, så man sikrer virksomhederne valgmuligheder og en fair pris.

VinduesIndustriens generalforsamling besluttede enstemmigt i marts 2023 at foreningen fremover er en del af DI. Foreningen er placeret som en selvstændig forening i DI Byggeri.

2021: Bøje Sørensen
Grundlægger af Bøjsø døre og vinduer A/S. Bøje Sørensens passion for klassiske trævinduer i kernetræ og aktive deltagelse i både VinduesIndustriens bestyrelse gennem 8 år og Teknisk Udvalg gennem 3 år, har været med til at sætte den høje fælles DVV-standard for branchen. Bøje Sørensen er både forbillede og ambassadør for branchen.

2021: Bent Søgaard
En af grundlæggerne og direktør gennem mange år for virksomheden Idealcombi i Thy. Optimering, innovation og ambition har altid været drivkraften bag virksomhedens succes. Gennem i alt 14 år har Bent Søgaard været aktiv i VinduesIndustriens bestyrelse og således både været et forbillede og ambassadør for branchen.

2008: Karl Peter Korsgaard Sørensen
Administrerende direktør Karl Peter Korsgaard Sørensen, KPK Vinduer og Døre A/S, udnævntes til æresmedlem af VinduesIndustriens generalforsamling den 27. marts 2008, for i 8 år at have ydet en meget stor indsats som formand for den danske vinduesbranche.

2006: Udviklingsingeniør Carl Hammer
Udviklingsingeniør Carl Hammer blev udnævnt til æresmedlem i VinduesIndustrien i 2006 efter at have været ansat hos Velfac A/S i hele sin arbejdskarriere som ingeniør, og han har samtidig været meget aktiv i foreningens tekniske udvalg i 4,5 valgperiode, i alt 18 år. Carl Hammer har også i mange andre sammenhænge repræsenteret og været en god ambassadør for VinduesIndustrien. 

2004: Civilingeniør Hans Nielsen
Sekretær for VSO, civilingeniør Hans Nielsen blev udnævnt til æresmedlem i 2004. Hans Nielsen har som ildsjæl arbejdet for VinduesIndustrien i over 20 år. Hans Nielsen har ved siden af sin ansættelse på TI været en god ambassadør for VinduesIndustrien.

2004: Teknikumingeniør Gunnar Madsen
Ledende medarbejder hos DVC (Dansk Vindues Certificering), teknikumingeniør Gunnar Madsen blev ved sin pensionering i 2004 udnævnt til æresmedlem af VinduesIndustrien. Gunnar Madsen har været med helt fra opstarten af brancheforeningen i 1977, og han har igennem et helt arbejdsliv bidraget som ildsjæl til udviklingen af industrien. Gunnar Madsen har ved siden af sin ansættelse på TI været en god ambassadør for VinduesIndustrien.