Når du har besluttet at købe nye vinduer eller yderdøre, er der en række spørgsmål, du skal forholde dig til, inden du køber dem. Det kan du læse mere om ved at klikke på fanerne her nedenfor eller i brochuren "Værd at vide om vinduer".
Se også materialet fra hæftet "Værd at vide om vinduer" her:
Ved køb af nye vinduer er det en god ide at tage udgangspunkt i husets arkitektur og dets oprindelige vinduer. For at opnå et æstetisk godt resultat skal der være sammenhæng mellem vinduerne og husets alder.
Når man først har besluttet sig for et design, skal man forholde sig til andre faktorer såsom materiale, funktion, energimæssige egenskaber mv.
1. Hvilket materiale skal jeg vælge?
Det er det første valg man skal træffe. Skal det være hårdttræs-produkter i mahogni, teak og eg eller skal det være fyrretræ eller måske fyrretræ kombineret med aluminium på ydersiden. Svaret på dette spørgsmål afhænger af pengepung, smag og behag.
2. Hvilke typer vinduer skal jeg vælge?
Når du nu har valgt materiale skal du finde den type vinduer, der passer til dit hus og din smag.
Et vindue kan ændre husets karakter fuldstændigt og det kan være svært at vælge om det skal være vinduer med eller uden sprosser, lodret eller vandret delte vinduer eller andet. Prøv at tage noget hvidt malertape og sæt det på dine eksisterende vinduer. Det kan give et godt indtryk.
3. Hvilket firma skal jeg vælge?
Her kan valget være svært, men nogle af de ting, der kan give et fingerpeg er f.eks.:
• Hvordan er arbejdsgangen?
• Overholdes lovede tidsfrister?
• Hvordan foregår monteringen: Er det fagfolk?
• Afmonteres alle vinduer, inden de nye monteres?
(dårlig fremgangsmåde - især om vinteren)
• Hvordan er villigheden til at rådgive og svare på spørgsmål?
• Hvordan er firmaets rygte?
Sørg altid for at indgå en skriftlig aftale. Køb aldrig vinduer du ikke har set - f.eks. direkte over internettet.
Vinduer fås i forskellige materialer - træ, træ/alu, alu eller plast. Hvert materiale har sine egenskaber, som du kan læse mere om her.
Uanset hvilket materiale du vælger, anbefaler VinduesIndustrien altid DVV-mærkede vinduer, der alle er fremstillet efter branchens strenge kvalitetskrav og derfor er produkterne sikret en lang levetid.
Hver materialetype har sine fordele afhængig af hvilke egenskaber man foretrække med hensyn til vinduets funktion, vedligeholdelse, æstetik og miljø.
Vinduer af træ har traditionelt været de mest solgte vinduer på det danske marked, og de udgør stadig den største procentdel.
Det er vigtigt at huske, at træ ikke bare er træ. Dels er der forskel på de forskellige træarters egenskaber, dels kan to stykker træ af samme art have forskellige egenskaber. Vækstforhold, fældning, udskæring og behandling er faktorer, der influerer på træets egenskaber.
VinduesIndustrien anbefaler at købe DVV-mærkede trævinduer, så er man sikret en god trækvalitet.
Træ/aluvinduer er fremstillet af aluminium udvendigt og træ indvendigt.
Træ/alu vinduer er i de senere år blevet populære, fordi aluminium som klimaskærm sikrer minimal vedligeholdelse, og fordi materialekombinationen gør det muligt at bevare træudseendet indvendigt.
Metalvinduer og facader bruges ofte i konstruktioner, hvor der ønskes slanke konstruktioner med stor styrke og stivhed, og hvor der ønskes minimal vedligeholdelse både ud- og indvendigt.
Aluminiums varmeledningsevne er meget høj, og derfor skal vinduesrammer og karme have indbygget kuldebroafbrydelse.
Plastvinduer er fremstillet af stålforstærkede uPVC-profiler eller kompositprofiler belagt med et tyndt lag uPVC. uPVC er en af de stærkeste og mest holdbare plasttyper, der findes. Samtidig er det et relativt billigt materiale, dels fordi de væsentlige råvarer er salt og naturgas, dels fordi energiforbruget ved fremstillingen er lav.
Plastvinduer kræver kun lidt vedligeholdelse, da uPVC-overfladen ikke nedbrydes eller misfarves. Vinduerne bør dog - som andre vinduer - rengøres jævnligt.
Danske vinduesproducenter fremstiller en række forskellige vinduestyper. Her kan du læse om de forskellige typers funktion og betjening.
Med sidesvingbeslag kan rammen åbnes og "svinges" ca. 90° - i nogle tilfælde ca. 180° - så rudens udvendige side kan pudses indefra.
Rammen lukkes med anverfere eller betjenes med et greb midt på siderammen. Ved en åbning på 1-2 cm kan rammen med grebbetjening fastholdes i en ventilationsstilling.
Ved andre åbningsvinkler kan rammen være styret af en friktionsbremse, men det skal bemærkes, at det ikke sikrer rammens stilling under større vindbelastning.
Det sidebundhængte vindue (også kaldet dreje-kip) er et indadgående vindue, der - som navnet siger - har både en side- og bundhængt funktion.
Den sidehængte funktion udnyttes primært i forbindelse med pudsning af rudens udvendige side, mens den bundhængte funktion anvendes ved den daglige ventilation og udluftning.
Rammen betjenes med et greb i siderammen, og i lukket tilstand vender grebet nedad. Afhængig af beslagfabrikat opnås den ene funktion ved at dreje grebet til vandret stilling og den anden funktion ved drejning til lodret stilling.
Ofte vil der ved en 45° mellemstilling være mulighed for fiksering af rammen i den bundhængte stilling, der giver en 1-2 cm ventilationsspalte ved rammens overkant. Ved fuld "kipning" i den bundhængte stilling vil der for oven være en åbning i størrelsesorden 10 cm - dog afhængig af rammehøjden.
Hængseltypen kan være forskellig, men funktionen er den samme for alm. sidehængte vinduer. For ældre vinduestyper (Dannebrog- og bondehusvinduer) anvendes der normalt anverfere som lukkebeslag, mens rammen ved ca. 90° åbning kan fastholdes af stormjern.
Nyere vinduestyper betjenes med et enkelt greb i rammens lukkeside, og i åben stilling kan rammen være styret af en friktionsbremse. Det skal bemærkes, at friktionsbremsen ikke sikrer rammens stilling under større vindbelastning.
Med topvendebeslag kan vinduesrammen udskydes og vendes helt rundt uden for karmen. Herved kan rudens udvendige side også pudses indefra.
Rammens betjening sker med et greb midt i underrammen, og ved en åbning på 1-2 cm kan rammen fastholdes i en ventilationsstilling.
Topvendebeslag vil ofte være forsynet med børnesikring, der hindrer, at rammen åbnes mere end ca. 10 cm. Når rammen vendes helt rundt, sker der en fastholdelse i pudsestillingen.
Rammen kan i øvrigt åbnes til en vilkårlig vinkel, men det skal bemærkes, at rammens stilling da ikke er sikret ved større vindbelastning eller anden påvirkning.
Vinduets "hængsler" (topstyringsbeslag) er monteret i rammens/karmens øverste sider, og ved åbning udskydes rammens nederste del, mens den øverste rammedel samtidig bevæger sig lidt ned.
Betjening sker med et greb, der er placeret midt på underrammen.
Ved åbning kan rammen fastholdes i en ventilationsstilling, der forneden giver en åbning på 1-2 cm.
Ved større åbning styres rammen af friktionsbremser i topstyringsbeslagene. "Bremsekraften" kan ved enkle operationer justeres, og det skal i den forbindelse sikres, at friktionen er den samme i begge sider. Det skal bemærkes, at friktionsbremsen ikke sikrer rammens stilling under større vindbelastning.
Topbeslag (hængsler) findes i forskellige typer, der alle har et fast "omdrejningspunkt" nær ved rammens overkant. Ved åbning udskydes rammens nederste del, mens den øverste del bevarer sit niveau.
Betjening sker normalt med et greb, der er placeret midt på underrammen.
Rammen kan fastholdes i en ventilationsstilling, der forneden giver en åbning på 1-2 cm.
Vinduet kan være forsynet med udskyderstang/vinduesholder til fastholdelse af rammens stilling ved større åbning.
Det tophængte vindue er en type, der i stort omfang er afløst af det topstyrede vindue.
Her kan du læse om forskellige dørtyper og deres funktion og betjening.
Facadedøre kan være udadgående eller indadgående (indadgående er mest almindeligt i Danmark).
Normalt vil en facadedør være forsynet med 3 lukkepunkter i grebssiden, hvor det midterste lukkepunkt er virksomt ved normal betjening af grebet. Det nederste og øverste lukkepunkt aktiveres ved at løfte grebet opad, og herefter kan døren aflåses.
Der findes et stort antal af typer og modeller af facadedøre, hvis detaljer må drøftes nærmere i den konkrete købssituation.
Terrassedøre kan være udadgående eller indadgående døre, der er udført som rammedøre med rude(r) og evt. fylding.
En terrassedør har normalt 3 lukkepunkter i grebssiden, der alle aktiveres ved en 90° drejning af det indvendige greb.
Efter åbning kan døren være styret af en friktionsbremse, men det skal bemærkes, at friktionsbremsen ikke sikrer dørrammens stilling under større vindbelastning.
Funktion og betjening for en sidebundhængt dør (terrasse- eller altandør) er principielt som beskrevet for et sidebundhængt vindue.
Et hæveskydedørsparti består af en fast og en "skydende" halvdel. Ved en drejning af dørens greb hæves og frigøres dørrammen fra indgreb med karmen, og rammen kan herefter skydes forbi partiets faste del. Ved lukning og låsning skal det sikres, at dørgrebet er helt tilbage i låseposition (lodret stilling).
Den overordnede funktion er som for en hæveskydedør. For skydekipdøren begynder funktionen imidlertid med, at dørrammen frigøres og "kippes" fra karmen. Herefter udskydes rammen forneden, og efterfølgende skydes rammen forbi partiets faste del. Ved lukning og låsning skal det sikres, at grebet er helt tilbage i låseposition.
Alle de DVV mærkede elementer er omfattet af en uvildig certificering og dermed omfattet af DVV garantien, der sikrer den private forbruger i tilfælde af konkurs eller lign. DVV garantien dækker med DKK 10.000,- pr. element, 200.000,- pr. byggesag. DVV garantiordningen dækker med maks. 5 mio. pr. år i 5 år.
DVV garantien er at sammenligne med fx rejsegarantifonden. Går virksomheden konkurs, hvad der heldigvis sker sjældent, er du som forbruger dækket ind i op til 5 år, hvis der skulle opstår fejl og mangler ved dine nye vinduer og yderdøre.