5.0 Dimensionering og sikring.

Note:

Ved store oplukkelige vindue­srammer kan der være risiko for funk­tions­problemer. Det bør der­for tilstræbes ikke at udføre oplukkeli­ge vindu­esram­mer med et areal større end 1,7 m² og den stør­ste kantlæng­de bør højst være 1,5 m. Hvis disse mål over­skri­des, bør der tages særlige hensyn til forhold som rammedi­men­sion, beslåning, hængselfunktion og antal af lukkepunk­ter. Ved sidehængte rammer bør endvidere højde-/­sidefor­holdet vurderes nærmere.

Med hensyn til døre bør man på et tidligt tidspunkt vurdere egnetheden af den valgte konstruktion, set i forhold til den brugssituation elementet skal placeres i. Der kan være forskel på krav eller forventninger, alt efter om døren for eksempel skal monteres i en privatbolig eller i en børneinstitution.

Hvis der er tvivl om egnetheden kan døren testes i henhold til EN 14351-1, punkt 4.17

Krumninger og vridninger skal bedømmes efter deres indvirkning, når elementet er monteret, og betragtes i lukket og låst tilstand og under forudsætning af, at de givne monteringsanvisninger samt normal håndværkskutyme efterleves.

Det er navnlig indflydelse på elementets tæthed og anden almindelig funktionsduelighed, der skal lægges til grund ved bedømmelsen af krumninger og vridninger.

Som en rettesnor og under specificerede laboratorieforhold skal elementet opfylde klasse 3 (max 2 mm pr m) jf. EN 1530.

Der må ikke forekomme vridning større end 2 mm pr. 10 cm bredde af emnet målt over 1 m.

Måling foretages jf. EN 952 - Generel og lokal planhed.

Såfremt der ved store elementer anses behov for nærmere dokumentation af modstandsevnen over for vindbelastning, skal prøvningerne udføres i henhold til EN 12211.

Krav til klassifikation skal angives i henhold til EN 12210.

Som retningsgivende krav til klassifikation kan under normale danske forhold foreskrives:

Klasse 3 for belastning

Klasse C for udbøjning                           

Hvis der ønskes tæthedsprøvning af vinduer og døre skal prøvningerne udføres i henhold til følgende standarder:

EN 1026 for lufttæthed 

EN 1027 for vandtæthed

Krav til klassifikation skal angives i henhold til:

EN 12207 for lufttæthed

EN 12208 for vandtæthed

Som retningsgivende krav til klassifikation kan under normale danske forhold foreskrives:

Klasse 3 for lufttæthed ved et gennemsnit af måling ved over - og undertryk på 600 Pa for vinduer og yderdøre

Klasse 8A for vandtæthed (overtryk 450 Pa for både vinduer og yderdøre)

Som retningsgivende krav til klassifikation efter lavenergiklassen:

Klasse 4 for lufttæthed ved et gennemsnit af måling ved over - og undertryk på 600 Pa for vinduer og yderdøre. Ved 100 Pa bør luftgennemgangen ikke være større end 1 m³/h.m².
 

I øvrigt bør krav til prøvning og klassifikation vurderes i relation til den konkrete anvendelse af elementerne – herunder den geografiske placering.

DVV mindstekrav:

Konstruktionsudformning, beslåning og glasisætning i vinduer og døre skal være af en sådan art og kvalitet, at elementernes evne til at modstå ind­brud lever op til almindelig praksis på det danske marked i perioden for elementernes fremstilling.

Rammekonstruktioner må ikke kunne op­brydes, uden at det medfører tydelige spor/skader på elementerne.

Ruder må ikke kunne demon­teres i hel stand fra udvendig side. (Dette krav regnes opfyldt når ruden er i en punktvis klæbeforbindelse med den indvendige side af glasfalsen).

DVV tilvalg:

Producenter kan endvidere lade et element eller elementserie afprøve i henhold til de gældende udgaver af EN 1628, EN 1629, EN 1630 og herefter klassificere elementerne jf. EN 1627.  For hvert testet element eller elementserie skal der være beskrevet et anvendelsesområde (Scope).

Elementer kan herefter mærkes  ”DVV- Sikring”  jf. bilag 24 med angivelse af sikringsklasse jf. gældende udgave af EN 1627. Mærket skal være synligt og permanent.

Anvendelsesområdet (Scopet) og tilhørende akkrediterede prøvningsrapporter skal være tilgængelige for kontrol af overenstemmelse for certificeringsorganet.

Der skal foreligge dokumentation for alle data, der vedrører produkternes energimæssige egenskaber i henhold til DS 418 eller EN ISO 10077 del 1 og 2.

For hvert produktsystem skal der foreligge dokumentation for et 1-fags oplukkeligt vindue i størrelsen 1,23 x 1,48 m.

For yderdøre skal værdierne være angivet for en rammedør med standardruden samt en pladedør. Begge i standardstørrelsen 1,23 x 2,18 m.

Ønsker producenten at få udført en typeberegning ”ITC” på henholdsvis en skyde- eller foldedør, skal den udføres på henholdsvis en 2- eller 3-fags dør i referencestørrelsen 2,50 x 2,18 m.

Data for ruder skal være gældende for standardruden, der defineres som den mest anvendte rude i det pågældende produktsystem.  

Standardruden anses for at være den rudeopbygning der ligger til grund for systemgodkendelsen og som er anført i produktbeskrivelsen.

Ruders termiske egenskaber skal oplyses med 2 betydende cifre og være læseligt/tilgængeligt i ruden.

Termiske egenskaber af vinduesmaterialer skal være normsat jf. en anerkendt standard, eller opført på VinduesIndustriens materiale- eller positivliste, og tilgængelig på www.dvv.dk.

Randzonetemperaturen midt på vinduesrammer, i rudekanten ned mod glasisætningsbåndet, må ikke være lavere end 11° C under forudsætning af en rumtemperatur på 20° C og en udetemperatur på 0° C.

Dokumentationen herfor kan ske ved beregning i henhold til EN ISO 10077-2.

Det ovenstående krav om mindste temperatur gælder ikke for vindues- og dørgreb, låsecylinder, dørtrin og ved overgang mellem karm og ramme, men producenten skal til enhver tid sikre sig, at der ikke tilbageholdes kondens i konstruktionen. Det kan gøres ved at tætningsplanet er ubrudt og ved at anvende løsninger med indbyggede kuldebrosafbrydere.

For hver leverance af vinduer og yderdøre skal virksomheden endvidere give oplysning om alle energimæssige data for de enkelte elementer, der er nødvendige for gennemførelse af en energirammeberegning for det aktuelle byggeri.

Særskilt energimærkning af delkomponenter er ikke tilladt (ruder osv.).

Hvis der anvendes forskellige træarter i én og samme vindues-/dørdel skal det sikres, at fugtbetingede dimensionsændringer ikke får nogen negativ indflydelse på funktion og tæthed.

Træarter, som er nævnt i de efterfølgende afsnit kan anvendes med de krav til grund- og overfladebehandling, der er nævnt under de respektive træarter. Andre - eller modificerede - træarter skal være separat godkendt af Teknisk Udvalg og være opført på positivlisten, jf. bilag 18.

Hvis der i områder, der på Bilag 10 er vist med skravering, forefindes flere træarter, gælder kravet til grund- og overfladebehandling for den træart, som har den dårligste, naturlige holdbarhed.

Hårdttræ:

Hårdttræ som Dark Red Meranti, Red Lauan, Sipo, Araputanga, Iroko, Teak og Eg samt andre hårdtræsorter med lige så god holdbarhed i henhold til EN 350-2, kan anvendes til vinduer og yderdøre under følgende forudsætninger.

• Træmaterialet skal overholde den specifikation vedr. definition og udfaldskrav, der er angivet i skemaet pkt. 5.3.3. Træets densitet skal være mindst 500 kg/m³ ved et fugtindhold på 12 %.
• Træbeskyttelse skal foretages i henhold til de generelle bestemmelser, der er angivet i pkt.5.5.1 (undtaget er dørtrin, hvor der kan anvendes alternative midler).
• Grund og overfladebehandling skal udføres i overensstemmelse med behandlingssystem 3 eller 4 – jf. pkt. 5.5.3.

Der skal fra træleverandøren foreligge en deklaration, der mindst omfatter træart og densitet.

Er densiteten på det indkøbte træ mindre end 600 kg/m³ skal virksomheden foretage en modtagerkontrol af træets densitet på 5 % af de modtagne planker. Plankerne skal udtages jævnt over hele partiet, og densitetsbestemmelsen kan ske på uhøvlede emner. Resultaterne skal registreres på vægtskemaer og opbevares sammen med skemaerne for intern kontrol af færdige elementer.

Ved hvert kontrolbesøg gennemgås de vægtskemaer, der foreligger siden sidste besøg, og forekommer der tilfælde af for lav densitet, registreres dette i besøgsrapporten.

Såfremt der er undladt at føre vægtskemaer for densitetsbestemmelse, vil dette ved kontrolbesøg blive bedømt som en væsentlig fejl ved stikprøven.

Grantræ:

Grantræ kan anvendes til vinduer og yderdøre under følgende forudsætninger:

• Træmaterialet skal overholde den specifikation vedr. definitioner og udfaldskrav, der er angivet i skemaet pkt. 5.3.2, og de supplerende definitioner og krav, der er angivet under pkt. 5.3.4. Træets densitet skal være mindst 450 kg/m³ ved et fugtindhold på 12 %.
• Træets årringsbreddes middelværdi må højst være 4 mm.
• Træbeskyttelse skal foretages i henhold til de generelle bestemmelser, der er angivet i pkt. 5.5.1.
• Grund- og overfladebehandling skal udføres i overensstemmelse med behandlingssystem 1, 2 eller 2ØKO - jf. pkt. 5.5.2.
• Varmebehandlet grantræ som kan klassificeres i klasse 2 (varig) i henhold til EN 350-2 kan anvendes til glaslister, og varmebehandlingen kan regnes gældende som grundbehandling.

Ved grundbehandling i henhold til system 1 og 2 stilles ikke specifikke krav til optagelse og indtrængning, men processen skal være den samme som ved grundbehandling af fyrretræ.

Der skal fra hver leverandør/savværk foreligge en deklaration for det anvendte grantræ. Deklarationen skal mindst omfatte de punkter, der er angivet i Bilag 12.

Virksomheden skal foretage en modtagekontrol af træets densitet på 5 % af de modtagne planker. Plankerne skal udtages jævnt over hele partiet, og densitetsbestemmelsen kan ske på uhøvlede emner. Resultaterne skal registreres på vægtskemaer og opbevares sammen med skemaerne for intern kontrol af færdige elementer.

Ved hvert kontrolbesøg gennemgås de vægtskemaer, der foreligger siden sidste besøg, og forekommer der tilfælde af for lav densitet, registreres dette i besøgsrapporten.

Såfremt det er undladt at føre vægtskemaer for densitetsbestemmelse, vil dette ved kontrolbesøg blive bedømt som en væsentlig fejl for stikprøven.               

Lærketræ:
Lærketræ kan anvendes til vinduer og yderdøre under følgende forudsætninger:

• Alt træmateriale uden for tætningsplanet skal være 100 % kernetræ.
• Træmaterialet skal overholde den specifikation vedr. definitioner og udfalds-krav, der er angivet i skemaet pkt. 5.3.2, og de supplerende definitioner og krav, der er angivet under pkt. 5.3.4. Træets densitet skal som middelværdi være mindst 500 kg/m³ ved et fugtindhold på 12 %.
• Træets årringsbreddes middelværdi må højst være 4 mm.
• Træbeskyttelse skal foretages i henhold til de generelle bestemmelser, der er angivet i pkt. 5.5.1.
• Grund- og overfladebehandling skal udføres i overensstemmelse med behandlingssystem 1, 2 eller 2 ØKO - jf. pkt. 5.5.2.
   

Ved grundbehandling i henhold til system 1 og 2 stilles ikke specifikke krav til optagelse og indtrængning, men processen skal være den samme som ved grundbehandling af fyrretræ.

Der skal fra hver leverandør/savværk foreligge en deklaration for det anvendte lærketræ. Deklarationen skal mindst omfatte de punkter, der er angivet i Bilag 11.

Fyrretræ

Ved anvendelse af fyrretræ gælder følgende bestemmelser:

• Træmaterialet skal overholde den specifikation vedr. definitioner og udfalds-krav, der er angivet i skemaet pkt. 5.3.2, og de supplerende definitioner og krav, der er angivet under pkt. 5.3.4. Træets densitet skal som middelværdi være mindst 500 kg/m³ ved et fugtindhold på 12 %. Fingersamlet træ skal som middelværdi være mindst 480 kg/m³ ved et fugtindindhold på 12 %.
• Træets årringsbreddes middelværdi må højst være 4 mm.
• Træbeskyttelse skal foretages i henhold til de generelle bestemmelser, der er angivet i pkt. 5.5.1.
• Grund- og overfladebehandling skal udføres i overensstemmelse med behandlingssystem 1, 2 eller 2 ØKO - jf. pkt. 5.5.2.
• Varmebehandlet fyrretræ, som kan klassificeres i klasse 2 (varig) i henhold til EN 350-2, kan anvendes til glaslister, og varmebehandlingen kan regnes gældende som grundbehandling.

Der skal fra hver leverandør/savværk foreligge en deklaration for det anvendte fyrretræ.
Deklarationen skal mindst omfatte de punkter, der er angivet i Bilag 11.

Krav til kerneandel for fyrretræ

Krav til kerneandel i de færdige profiler er afhængig af det behandlingssystem (grund- og overfladebehandling), som elementerne vil have gennemgået inden levering.

For elementer med koblede rammer gælder krav til kerneandel ikke de indvendige rammer.

For elementer med laminerede buede emner med en lameltykkelse mindre end 6 mm gælder kravet om kerneandel ikke.

Ved behandlingssystem 1 og 2 – jf. pkt. 5.5.2 – skal kerneandelen i de områder, der på Bilag 10 er vist med skravering, udgøre min. 60 %. For laminerede profiler skal hver lamel i de områder, der på Bilag 10 er vist med skravering, have en kerneandel på min. 60 %.

Ved behandlingssystem 2 ØKO – jf. pkt. 5.5.2 – skal kerneandelen i de områder, der på Bilag 10 er vist med skravering, udgøre min. 90 %. For laminerede profiler skal hver lamel i de områder, der på Bilag 10 er vist med skravering, have en kerneandel på min. 90 %.

Endvidere skal alle udvendige glaslister ved behandlingssystem 2 ØKO have en kerneandel på min. 90 %, eller glaslisterne skal være separat grundbehandlet i henhold til behandlingssystem 1.

Kontrol af kerneandel – behandlingssystem 1 og 2:

Under hvert kontrolbesøg skal der udføres kontrol af kerneandel på 20 stk. helt eller delvis færdigprofilerede emner. Emnerne udvælges med en ligelig fordeling mellem ramme- og karmprofiler til hhv. vinduer og døre. Der foretages en registrering af kerneandelen inden for de skraverede områder, der er vist på Bilag 10.

For hvert emne, der har en kerneandel under 40 %, gives der én væsentlig fejl.

Der tillades 4 emner med en kerneandel mellem 40 og 60 % - for hvert emne herudover gives en væsentlig fejl pr. emne.

Hvis det samlede antal af emner med kerneandel under 60 % er 10 stk. eller flere, regnes dette som en kritisk fejl, der under samme besøg udløser kontrol af 20 nye emner. Hvis der også ved denne kontrol findes 10 stk. eller flere med en kerneandel under 60 %, indføres der skærpet kontrol i henhold til de i kapitel 4 givne regler.

Kontrol af kerneandel – behandlingssystem 2 ØKO:

Under hvert kontrolbesøg skal der udføres kontrol af kerneandel på 20 stk. helt eller delvis færdigprofilerede emner. Emnerne udvælges med en ligelig fordeling mellem ramme- og karmprofiler til hhv. vinduer og døre.

Der foretages en registrering af kerneandelen inden for de skraverede områder, der er vist på Bilag 10 - dog ikke toprammer og topkarme - samt kontrol af glaslisternes kerneandel/grundbehandling.

For hvert emne, der har en kerneandel under 80 %, gives der én væsentlig fejl.

Der tillades 4 emner med en kerneandel mellem 80 og 90 % - for hvert emne herudover gives en væsentlig fejl pr. emne.

Hvis det samlede antal af emner med kerneandel under 90 % er 10 stk. eller flere, regnes dette som en kritisk fejl, der under samme besøg udløser kontrol af 20 nye emner.

Hvis der også ved denne kontrol findes 10 stk. eller flere med en kerneandel under 90 %, indføres der skærpet kontrol i henhold til de i kapitel 4 givne regler.

Varmebehandlet træ

Varmebehandlet træ skal kunne klassificeres i klasse 2 (varig) i henhold til EN 350-2. Varmebehandlet træ skal opfylde bestemmelserne om kernetræ ved behandlingssystem 2ØKO. Overfladebehandlingen skal udføres jf. pkt. 5.5.2 - Behandlingssystemer for nåletræ, system 2ØKO.

Fra træleverandøren skal der foreligge en deklaration, der mindst omfatter angivelse af metode for varmebehandling, træart og densitet for råtræ. Processen skal være overvåget af et eksternt kontrolorgan. 

Slutkunder skal via tilbud eller ordrebekræftelser gøres bekendt med evt. lugtgener fra det varmebehandlede træ.

Materialedata

Som minimum skal der foreligge dokumenterede data for følgende egenskaber:

• Densitet
• Bøjningsstyrke
• Skruefasthed ved en angivet skruedybde.

Typeprøvning

Styrke/robusthed:

Der skal være udført en typetest i henhold til EN 14608. Elementerne skal kunne klassificeres i klasse 2 efter EN 13115.

Ved en efterfølgende øget belastning til 600 N må der ikke forekomme svigt eller brud i hængsler eller beslag og deres befæstelse, eller i rammens hjørnesamlinger.

Vindbelastning:

Dokumentation af modstandsevnen overfor vindbelastning, udføres i henhold til EN 12211 og klassifikationen angives efter EN 12210.

Klassifikation skal opfylde:

•    Klasse 3 for belastning.

•    Klasse C for udbøjning.   

Der henvises til fagbogen ”Nordisk kvalitetssprog for træbranchen – nåletræ” ISBN 87-7756-568-1, Markaryds Grafiska, maj 2000.

Beskrevet i dette dokument: kap. 5.3.1 Definitioner og måleregler (pdf).

Skemaet: Emner af nåletræ kan hentes her (pdf).

Knaster:

Knaster måles og benævnes efter den figur, der tegner sig på skærefladen. 

Lang ovalformet: En knast, hvor længden er større end 2 x bredden, måles ved længde bredde: 3.0.

Korte ovalformede og cirkulære knaster måles som henholdsvis største bredde eller diameter.

Et emnes sidemål defineres ud fra emnets nominelle dimensioner uden false eller profileringer. 

Antallet af knaster i den enkelte emnedel må pr. side ikke overstige et helt tal, der er større end 1 + (10 x L):3, hvor L er lig med emnelængden målt i m. En knastgruppe, hvor afstanden mellem de enkelte knaster er mindre end emnets bredde, regnes i denne henseende kun som én knast. Propning og andre ud-fyldninger medregnes som en knast. Perleknaster medregnes ikke.

Kantknaster, der er synlige på 2 sider, måles og bedømmes efter, hvad der er synligt på den enkelte side.

Døde og delvis fastvoksede knaster som barkringsknaster bedømmes ud fra deres synsmæssige indtryk og indvirkning på elementets funktion, når det betragtes i monteret og lukket tilstand.

Udadvendte rammesider og karmkanter samt opadvendte flader på bundrammer og bundkarme inklusive karmbundfalse bedømmes ud fra den kendsgerning, at de udsættes for større vand- og solpåvirkning end øvrige flader. Knaster i disse flader skal proppes eller udfyldes, såfremt der er risiko for, at de går løse eller vipper op.

I alle øvrige synlige flader, hvor der befinder sig døde knaster og barkringsknaster, der virker porøse eller skæmmende, skal der proppes eller udfyldes.

Propning:
Propstørrelse måles som enkeltknast.

Ved propning, hvor proppen ikke dækker hele knasten, således at der fremkommer en fastvokset delknast + prop, beregnes størrelsen som enkeltknast + 25 %.

På synlige mindre udsatte flader tillades dobbelt prop, når synsindtrykket taget i betragtning bedømmes som mindre skæmmende end knaster.

Propning skal udføres i samme træsort som emnet. Fiberretningen skal være ens i prop og det omgivende ved.

Proppen skal fastgøres med vandfast lim, som opfylder kravet til klasse D4 iht. EN 204.

Kunststof:
Udfyldning med kunststof kan ske i samme omfang som propning, men det skal dokumenteres, at der ikke sker flydning af stoffet ved opvarmning til 70º C, samt at stoffet er i stand til at modtage og binde almindelig overfladebehandling. Det skal ligeledes dokumenteres, at den anvendte vakuum imprægneringsvæske ikke får stoffet til at kvælde eller på anden måde øver en uønsket indflydelse på stoffet.

Radiære ridser og revner:
På opadvendte, synlige flader og kanter på rammer og karme må summen af længden af ridser ikke overstige 150 mm pr. løbende m emne.

På øvrige synlige flader og kanter på rammer og karme skal ridser og revner udfyldes, hvis den summerede længde overstiger 300 mm pr. løbende m. emne.

I øvrigt er udfaldskrav for ridser og revner nærmere specificeret i skema 5.3.2.

Ridser og revner må aldrig løbe ud over en kant.

Ridser og revner skal vurderes således, at der foruden det funktionelle også tages hensyn til det synsmæssige indtryk af det enkelte emne.

Marv:
Synlig, smal og fast marv i karmtræ må kun forekomme i følgende længder:

Marvlængde på underkarme: ca. 20 % af emnelængde
Marvlængde på sidekarme: ca. 30 % af emnelængde
Marvlængde på overkarme: ca. 40 % af emnelængde

Marv i rammetræ må ikke forekomme på synlige flader ved lukket element.

Krumninger og vridninger:
Krumninger og vridninger skal bedømmes efter deres indvirkning, når elementet er monteret, og betragtes i lukket tilstand og under forudsætning af, at de givne monteringsanvisninger samt normal håndværkskutyme efterleves.

Det er navnlig indflydelse på elementets tæthed og anden almindelig funktions-duelighed, der skal lægges til grund ved bedømmelsen af krumninger og vridninger.

Der må ikke forekomme krumning større end 2:1000 målt over 1 m.

Der må ikke forekomme vridning større end 2 mm pr. 10 cm bredde af emnet målt over 1 m.

Fingerskarringer til længdesamling må anvendes under følgende forudsætninger: 

Skarringens profil skal være i overensstemmelse med DIN 68140 eller tilsvarende anerkendt standard. 

Den anvendte lim skal opfylde alle krav for klasse D4 i henhold til EN 204 samt krav om bestandighed og styrke ved 80° C i henhold til EN 14257.

Kontrol og prøvning: 
Der skal gennemføres en løbende intern kontrol, der mindst skal omfatte: 

• kontrol af træets fugtindhold 
• kontrol af limfuge (jodprøvning) 
• kontrol af skarringens tæthed (prøvning med ekstraktionsvæske) 
• prøvning af fugtstabilitet (vandbad og akklimatisering) 
• prøvning af brudstyrke (bøjningsprøvning) 

Ovennævnte kontrol- og prøvningsaktiviteter skal gennemføres med frekvens og krav til udfald, der mindst overholder følgende bestemmelser: 

Kontrol af træets fugtindhold foretages hver anden time under produktionstiden. Fugtindholdet skal være i intervallet 12 ± 2 %. 

Kontrol af limfuge gennemføres 2 gange pr. arbejdshold samt hver gang, der skiftes dimension på emnerne. 

Limfugen skal gennem en luptrådtæller fremstå som en ubrudt (mørkebrun) linje, og alle spidsgab skal være udfyldt med lim. 

Kontrol af skarringens tæthed udføres med samme frekvens som kontrol af limfuge. I en dybde af maks. 2 mm fra emnets overflade må der ikke forekomme farvning fra den påførte ekstrationsvæske. 

Prøvning af fugtstabilitet foretages 1 gang om ugen på 3 sæt klodser á 4 stk., der hver indeholder en fingerskarring. 

Prøvningen skal udføres i henhold til denne cyklus:

Nedsænkning i vand:

• 20° C varmt vand i 3 timer
• 60° C varmt vand i 3 timer
• 20° C varmt vand i 18 timer
• akklimatisering i 3 døgn ved 20° +3° og 50% + 5 %RF 

Efter ovennævnte testcyklus må der ved visuel kontrol ikke kunne registreres åbninger i skarringens limfuge. 

Prøvning af brudstyrke foretages 1 gang om ugen på 5 prøveemner á ca. 60 cm længde med fingerskarring i midten. Der foretages en bøjningsprøvning, der gennemføres til brud i prøveemnet (fingerskarringen). Fingerprofileringen skal vende mod trykfladen.

Prøvningen udføres som vist på bilag 17, og brudstyrken skal opfylde de krav der er angivet i bilaget.

For alle de angivne kontrol- og prøvningsaktiviteter skal der foreligge godkendte arbejdsinstruktioner og skemaer til registrering af kontrol- og prøvningsaktiviteter. Alle registreringsskemaer skal opbevares i mindst 10 år og være tilgængelige for den eksterne kontrol. 

Det skal gennem brochuremateriale eller på anden vis være oplyst over for køber, at produkterne er fremstillet af fingerskarret træ. 

Elementer med fingerskarringer til længdesamlinger skal altid leveres med færdig overfladebehandling i henhold til pkt. 5.5.2. 
Dette krav gælder ikke for glaslister - for lister af fyrretræ dog under forudsætning af en kerneandel på mindst 90 %.

Såfremt fingerskarret træ købes hos en underleverandør, skal leverandøren/producenten være tilsluttet et uvildigt organ anerkendt af VinduesIndustrien og emnerne mærket i overensstemmelse med ordningens regler, så der er sikret sporbarhed.

For laminerede emner, der grund- og overfladebehandles efter behandlingssystem 1, 2 eller 5, skal hver lamel i de områder, der på Bilag 10 er vist med skravering, have en kerneandel på min. 60 %.

For emner, der behandles efter behandlingssystem 2 ØKO, skal hver lamel i de områder, der på Bilag 10 er vist med skravering, have en kerneandel på mindst 90 %.

Laminering af andre træarter end nåletræ eller andre materialer kan udføres, såfremt det ved den interne og eksterne kontrol eftervises, at de gældende kravspecifikationer er overholdt. 
Tilsvarende er gældende for laminerede emner, der er opbygget af forskellige træarter.

Note:
For laminerede emners stabilitet og varighed er det en væsentlig faktor at der tages højde for, at træets tangentiale fugtdeformation (planskåret træ) kan være op til det dobbelte af den radiale fugtdeformation (spejlskåret træ).
Grundlæggende principper for opbygning af laminerede emner er angivet i EN 13307-1, Anneks A.

De enkelte lameller skal inden laminering være konditioneret til rumtemperatur og et fugtindhold på 12 ± 2 %.

Vedrørende visuelle fejl m.m. gælder for de færdigprofilerede laminerede emner de samme bestemmelser som for massive træemner.

Ved limning med termoplastisk lim skal limen være klassificeret som klasse D4 i henhold til EN 204 (afprøvet i henhold til EN 205), samt krav til bestandighed og styrke ved 80º C i henhold til EN 14257.

Ved limning med termohærdende lim skal limen være klassificeret som klasse C4 i henhold til EN 12765 (afprøvet i henhold til EN 205).

Selve limprocessen skal gennemføres i overensstemmelse med limleverandørens forskrifter for den anvendte limtype/ -variant.

Note:
Til laminerede emner hvor limfugerne i den færdige vindues-/ dørkonstruktion er direkte eksponeret for det ydre klima (vand og sol) anbefales lim, der er klassificeret som klasse C4 (termohærdende lim).

Intern kontrol:    
Virksomhedens interne kontrol skal som minimum omfatte følgende aktiviteter:

•    kontrol af rumklimaet i produktions- og lagerlokaler
•    kontrol af fugtindhold i råtræ
•    kontrol af fugtindhold i klargjorte lameller
•    kontrol af lameltykkelse
•    kontrol af limdocering
•    kontrol af lamineringsprocessen (pressetid, -temperatur, -tryk )

For alle kontrolaktiviteter skal der foreligge arbejdsinstruktioner og skemaer til registrering af kontrolresultater. Det skal heraf fremgå om resultaterne opfylder de stillede krav til den pågældende aktivitet.

Udfaldskrav:
I produktions- og lagerlokaler skal opretholdes en temperatur på mindst 15º C, og luftfugtigheden skal være styret, så der sikres det foreskrevne fugtindhold i træmaterialet.  (Der anbefales en temperatur på 20º C og en luftfugtighed i in-tervallet 55 – 65 %). 
Fugtindhold i råtræ og klargjorte lameller: 12 ± 2 %.
Tykkelsen af den yderste lamel fra det inderste tætningsplan og udadtil skal være mindst 6 mm.
Lameltykkelsen må for den enkelte lamel højst afvige +/- 0,1 mm fra middeltykkelsen. Dette gælder både på tværs og på langs af lamellen.
Limdoseringen skal overholde limleverandørens anvisninger.
Lamineringsprocessen skal følge de anvisninger, der skal foreligge fra leverandører af lamineringsudstyr og lim.

Kontrolfrekvens:
Rumklimaet skal registreres mindst 2 gange pr. arbejdsdag/-skift.
Fugtindhold i råtræ skal registreres ved modtagelsen og igen inden videre forarbejdning.    

Fugtindhold i færdige lameller skal registreres mindst 2 gange pr. arbejdsdag/-skift.
Lameltykkelsen kontrolleres mindst 2 gange pr. arbejdsdag/-skift, og der skal tillige altid udføres kontrol ved skift af værktøj og ved omstilling til anden dimension.

Limdocering kontrolleres mindst 1 gang pr. arbejdsdag/-skift.
Lamineringsprocessen kontrolleres mindst 2 gange pr. arbejdsdag/-skift.

Kontrol og registrering af de enkelte delprocesser skal ske efter de forskrifter, der skal foreligge fra leverandører af lim og lamineringsudstyr.

Omfanget af de interne kontrolaktiviteter samt kontrolmængde og kontrolfrekvens for de enkelte aktiviteter skal gennemføres efter procedurer, der er godkendt af den eksterne kontrol.
Tilsvarende skal registreringsformen for kontrolresultater være godkendt af den eksterne kontrol.

Alle registreringsskemaer skal opbevares i mindst 10 år og være tilgængelige for den eksterne kontrol.

 
Intern prøvning:
Der skal foretages intern prøvning af limfugernes styrke. Dette kan udføres ved forskydningsstyrkeprøvning eller ved spaltning af limfuger.

Forskydningsstyrkeprøvning skal udføres i henhold til EN 392 med registrering af brudspændingen.

Spaltning af limfuger udføres på prøveemner af 40 mm længde ved anvendelse af mejsel eller stemmejern, og der foretages registrering af træbrudsprocenten. 
Prøveudtagning skal ske mindst 2 gange pr. arbejdsdag / - skift, og der udtages hver gang mindst 3 stk. prøver pr. limningslinie.

Udfaldskrav:
Ved forskydningsstyrkeprøvning skal middelværdien af limfugernes brudspænding være mindst 6 N/mm² for hvert prøveemne.
Ved spaltning af limfuger skal de spaltede flader fremvise mindst 90 % træbrud.

For begge prøvningsmetoder gælder det, at daterede prøver fra de sidste 5 dages produktion skal opbevares og være tilgængelige for den eksterne kontrol.

Krav til prøvningsresultater, samt prøvningsomfang og -frekvens sammen med registrering af prøvningsresultater skal være angivet i procedurer, der er godkendt af den eksterne kontrol.

Ekstern kontrol:

Den eksterne kontrol skal som minimum omfatte:

•    gennemgang og evt. kontrol af virksomhedens måleudstyr
•    gennemgang af resultater fra virksomhedens interne kontrol
•    gennemgang af resultater fra virksomhedens interne prøvninger
•    kontrol af dokumentation for klassifikation af den anvendte lim
•    udtagning af prøver til ekstern prøvning

Ekstern prøvning:
Ved den eksterne kontrol udtages pr. limningslinie 6 laminerede emner, og af hvert emne udskæres en prøve af 600 mm’s længde, der videregives til prøvning ved et akkrediteret eller et af VinduesIndustrien anerkendt laboratorium.
På laboratoriet udskæres af hver prøvelængde 3 prøveemner a’ 75 mm’s længde til delamineringsprøvning i henhold til EN 14080:2013, annex C.

Delamineringsprøvning:
Såfremt der til laminering er anvendt termoplastisk lim D4, gennemføres der for de udskårne prøveemner en prøvningscyklus i henhold til EN 14080:2013, annex C, metode C.

Udfaldskrav:
Højst 10 % delaminering som gennemsnit for prøverne fra samme 600 mm prøvelængde.

Såfremt der til laminering er anvendt termohærdende lim C4, gennemføres der for de udskårne prøveemner en prøvningscyklus i henhold til EN 14080:2013, annex C, metode A.

Udfaldskrav:
Højst 5 % delaminering efter 2 ”initial cycles” eller højst 10 % delaminering efter 1 ”extra cycles” som gennemsnit for prøverne fra samme 600 mm prøvelængde.

For begge limtyper beregnes delamineringsprocenten på grundlag af den samlede delamineringslængde i forhold til den samlede limfugelængde på de 2 endetræsflader.

Bestemmelser for ekstern kontrol:
Ved vinduesproducenter, som selv fremstiller laminerede emner, gennemføres den eksterne kontrol i forbindelse med det halvårlige eller årlige kontrolbesøg.

Der udtages ved hvert kontrolbesøg prøver, der videregives til ekstern prøvning ved et akkrediteret, eller et af VinduesIndustrien anerkendt laboratorium.

For andre producenter af laminerede emner, herunder producenter af buede em-ner, der optræder som leverandører til vinduesproducenter, der er tilsluttet DVV ordningen skal den eksterne kontrol gennemføres af et uvildigt organ, der er aner-kendt af VinduesIndustrien.

Der skal gennemføres 2 årlige kontrolbesøg, dog ved virksomheder med en om-sætning mindre end 5 mio. gennemføres 1 årligt kontrolbesøg, og ved hvert besøg udtages prøver, der videregives til ekstern prøvning ved et akkrediteret eller et af VinduesIndustrien anerkendt laboratorium.

Hvis kravene ikke opfyldes, udtages der nye prøver af kontrolorganet til test. Hvis disse prøver heller ikke opfylder kravene, afgør kontrolorganet hvilke tiltag der skal gennemføres.

Hvis kontrolorganet anser det for nødvendigt, skal godkendelsen inddrages indtil forholdene er bragt under kontrol.

Mærkning:
Laminerede emner fra leverandører skal være mærket med entydig leverandørbetegnelse (navn / logo) samt fremstillingstidspunkt (uge og år).

5.4.1 Træbearbejdning

Alle flader skal være renhøvlede og glatte.
(Gælder dog ikke ydersider af karme)

Måltolerancer: (ved fugtindhold 12 + 3%)

Mål på et elements delkomponenter må ikke afvige så meget at det indvirker på elementets lukke- og tæthedsfunktion. Eksempel på målangivelse er vist på bilag 3.

Som udgangspunkt skal vindues- og yderdørselementer være konstrueret således, at elementernes styrke/stivhed, lufttæthed og vandtæthed opfylder de almindelige eller særlige krav, der er stillet til leverancen – jf. pkt. 5.0 Dimensionering og sikring.

Endvidere skal de konstruktive detaljer være udformet på en sådan måde, at der ikke opstår skade eller nedbrydning af de anvendte materialer.

For elementer af træ gælder således følgende bestemmelser:

Glasfalse i vinduesrammer, faste vinduespartier og rammedøre med termoruder, der kan blive udsat for vandindtrængen, skal i de yderste 40 mm udføres med en udadgående hældning.
Gennemgående sprosser, hvor tværsnitdimensionen tillader det, skal udføres med en udadgående hældning

Ved udadgående elementer skal karmens og tværpostes bundfals i min. de yderste 40 mm være udført med en hældning på min. 7º, og ved ydersiden skal afstanden mellem bundkarm og ramme være min. 8 mm. Underrammen skal være udført med dryprille.

Ved indadgående elementer skal bundkarmens og tværpostes overside have en udadgående hældning på min. 7º, og der skal ved tætningsplanet være en opkant/drænskinne til sikring mod vandindtrængen.
Indadgående døre skal ved underkant af dørplade/ -ramme være udført med vandnæse.

Bundkarmen i adgangsdøre skal være udført af – eller afdækket med - slidstærkt materiale.

Vandrette poste over oplukkelige rammer skal være udført med vandnæse, der har afdryp min. 5 mm uden for elementets udvendige plan. Som alternativ kan udføres en tætning mellem post og ramme. For elementer med koblede rammer gælder kravet om vandnæse/tætning tillige for overkarmen.

Ved vandretliggende komponenter, der vil være udsat for slagregn, må ikke forekomme spor eller udfræsninger, som kan medføre vandansamling.

Mellem karm og ramme skal der set fra indvendig side være en ensartet afstand. Variation i afstanden må højst være 2 mm, og må højst afvige 2 mm fra det nominelle.   

Endvidere skal konstruktion og materialevalg være således, at elementerne overholder de krav, der er angivet under pkt. 5.2 Termiske forhold.  

Ved elementer med et ekstra ydre tætningsplan kan afviges fra kravet om min. 8 mm afstand mellem bundfals og ramme, såfremt der sikres ventilation mellem tætningsplanerne, og dette er anført i tegningsmaterialet. 

Af hensyn til bl.a. elementernes overfladebehandling skal der foretages en afrunding af alle kanter på karme, rammer og glaslister m.v., som kan berøres, når elementet er monteret og eventuelle rammer er åbentstående.

Mod udvendig side skal radius for afrunding være mindst 1,5 mm af hensyn til ensartethed på lagtykkelse.
Andre afrundinger skal være mindst 0,5 mm.

Mål på afrunding skal fremgå af tegningsmaterialet.

Alle hjørnesamlinger skal have en sådan pasning, at de kun med besvær kan samles ved håndkraft. Der må ved sammenpresning ikke ske flækning eller revnedannelse i træet.

Karme og rammer inkl. tvær- og lodposter samt sprosser til såvel vinduer som døre kan samles ved hjælp af dyvler, når der tages behørigt hensyn til dimensionering, limning og imprægnering. Trædyvler bør dog fortrinsvis være af grantræ.

Bundstykker af træ eller aluminium i dørkarme samt tvær- og lodposter kan også fastgøres til karmen ved hjælp af korro­sions­faste skruer i behørigt antal og længde, når brystfladerne samtidig påføres en udfyldende lim på hele kontaktfladen.

På udvendige flader må der ikke forekomme åbninger, der kan forårsage vandindtrængen, som fx ved spor i fyldninger og ved samlinger bag vandnæser og sparkeplader.

Ingen hjørnesamlinger må indeholde åbninger fra beslagnoter eller andre lignende åbninger, der fremkalder risiko for opsugning af vand.

Sammenstødende flader på frie overflader og i false skal efter samlingen lande plant med hinanden, eller der skal ud­føres en affasning til sløring af mindre unøjagtigheder. Endetræ ved tapper og slidser må være svagt tilbageliggende.

Alle samlinger skal udføres under pressetryk, og efter sammenpresning skal alle "bryster" samt hjørner ved tappe og slidser være helt tætte. Samlingerne skal limes med vandfast lim, der, så vidt det er muligt, også påføres endetræ. Overskud af lim er tilladt på karmydersider.

Ved såvel døre som vinduer skal alle samlinger ved bundfalsen i karme og rammer samt sprosser sikres mod opfugtning ved en fuld endetræsforsegling eller en udenpåliggende trekantfuge af smalfugemasse. Ved døre med alu-bund­karm skal der på hele en­detræsfladen mod aluminiumen forsegles med fugemasse eller anvendes andet velegnet tætningssystem. Indadgående døre med træbund­karm skal på lignende vis være for­seglet ved den ud­vendige lysning.

Hjørnesamlinger på rammer skal sikres med en tværgående stift. Længden på stiften skal være ca. 5-10 mm kortere end trætykkelsen. Hvis stiften isættes fra udvendig side, skal korrosionsfastheden opfylde kravene til klasse K3 (DS 419).

Ingen false må opbygges ved pålimning af lister på en plan flade uden samtidig anvendelse af et sløjfe- eller fjer-notsystem.

De efterfølgende bestemmelser for træbeskyttelse forudsætter, at de krav, der er anført under pkt. 5.3 Træmateriale, er opfyldt.

Alle elementer skal fra producenten leveres med en behandling til beskyttelse af træmaterialet, og den pågældende behandling skal være oplyst i tilbud og på ordrebekræftelse.

Ikke gennemimprægnerede emner, der bearbejdes eller længdeafkortes efter imprægnering, fx standardemner der afkortes til fixmål, skal reimprægneres ved min. 30 minutters dypning i original-væske med min. 100 mm. væskedybde.

Såfremt elementer leveres alene med en grundbehandling, skal der medsendes en forskrift for den videre overfladebehandling, der sikrer at overfladen umiddelbart efter montering overfladebehandles med en slutbehandling så overfladen fremstår færdig.

Ved elementer af nåletræ, der leveres alene med grundbehandling, skal denne være i henhold til Behandlingssystem 1.

Ved grundbehandling i henhold til behandlingssystem 1 skal emnerne efter imprægneringen henstå til tørring (afdunstning) i så lang tid, at mindst halvdelen af den i gennemsnit optagne væskemængde er afdunstet.

Ved grundbehandling i henhold til de øvrige behandlingssystemer skal emnerne efterfølgende henstå til tørring i den tid, der er oplyst af leverandøren af behandlingsmidlet.

De anførte krav til lagtykkelse på overfladebehandlingen gælder for alle synlige flader ved lukket element. I false, noter og på endetræ kan lagtykkelsen være mindre, men overfladen må ikke være sugende. Overfladebehandlingen skal i øvrigt opfylde de krav, der er angivet i Bilag 14 i disse bestemmelser.

Andre behandlingssystemer end de efterfølgende kan tillades efter særlig dokumentation og ansøgning, der skal behandles og godkendes af VinduesIndustriens Tekniske Udvalg efter høring i træsektionens ledelse.

Behandlingssystem 1:

Grundbehandling kan ske med et terpentin- eller CO₂-baseret imprægneringsmiddel, hvor imprægneringsmetoden kan være vakuum- eller superkritisk imprægnering.

Optagelsen skal overholde kravet til kritisk værdi i henhold til EN 599-1.

Indtrængningen skal overholde kravene til klasse NP3 i henhold til EN 351-1 (dvs. min. 6 mm lateral indtrængen i splintved).

Det anvendte imprægneringsmiddel skal være effektivt mod svampeangreb og opfylde de gældende udfaldskrav ved prøvning i henhold til risikoklasse 3 – jf. EN 599-1, pkt. 6.3 afsnit b) og Tabel 3 inkl. prøvning vedr. blåsplint.

Det anvendte imprægneringsmiddel skal endvidere være godkendt af Miljøstyrelsen.

Imprægneringsprocessen skal udføres på et anlæg, hvor den interne og eksterne kontrolprocedure opfylder gældende EN standarder, eller efter aftale med Teknisk Udvalg.

Overfladebehandlingen skal udføres med produkter og metoder, der resulterer i en behandling, som opfylder følgende forudsætninger og udfald i henhold til EN 927-1:

• Klassifikationen for anvendelse skal være stabil – jf. pkt. 4.1 og Tabel 1 (egnet til anvendelse på et stabilt underlag som vinduer og døre).
• Lagtykkelsen skal have en middelværdi større end 60 mm – jf. pkt. 4.2.1 d).
• Behandlingen skal være dækkende eller halv-transparent – jf. pkt. 4.2.2 a) og b).

Endvidere skal overfladen opfylde de udfaldskrav, der er angivet i Bilag 14 i disse bestemmelser.

Der skal være sporbarhed mellem det anvendte produkt og de prøvninger, der ligger til grund for leverandørens klassificering af produktet.

Der skal gennemføres en systematisk kontrol af den påførte vådfilm, og resultaterne skal registreres.

Behandlingssystem 2:

Grundbehandling kan ske med et terpentin- eller CO₂ baseret imprægneringsmiddel, hvor imprægneringsmetoden kan være vakuum- eller superkritisk imprægnering.

Optagelsen skal overholde kravet til kritisk værdi i henhold til EN 599-1.

Indtrængningen skal overholde kravene til klasse NP2 i henhold til EN 351-1 (dvs. min. 3 mm lateral indtrængen i splintved).

Det anvendte imprægneringsmiddel skal være effektivt mod svampeangreb og opfylde de gældende udfaldskrav ved prøvning i henhold til risikoklasse 3 – jf. EN 599-1, pkt. 6.3 afsnit b) og Tabel 3 inkl. prøvning vedrørende blåsplint.

Det anvendte imprægneringsmiddel skal endvidere være godkendt af Miljøstyrelsen.

Imprægneringsprocessen skal udføres på et anlæg, hvor den interne og eksterne kontrolprocedure opfylder gældende EN standarder, eller efter aftale med Teknisk Udvalg.

Overfladebehandlingen skal udføres med produkter og metoder, der resulterer i en behandling, som opfylder følgende forudsætninger og udfald i henhold til EN 927-1:

• Klassifikationen for anvendelse skal være stabil – jf. pkt. 4.1 og Tabel 1 (egnet til anvendelse på et stabilt underlag som vinduer og døre).
• Lagtykkelsen skal have en middelværdi større end 80 mm.
• Behandlingen skal være dækkende eller halv-transparent – jf. pkt. 4.2.2 a).

Endvidere skal overfladen opfylde de udfaldskrav, der er angivet i Bilag 14 i disse be-

stemmelser.

Der skal være sporbarhed mellem det anvendte produkt og de prøvninger, der ligger til grund for leverandørens klassificering af produktet.

Der skal gennemføres en systematisk kontrol af den påførte vådfilm, og resultaterne skal registreres.

Behandlingssystem 2 ØKO:
Grundbehandling med et fungicidholdigt middel, hvor påføringsmetoden normalt vil være dypning, flow-coat eller lignende.

Overfladebehandlingen skal udføres med produkter og metoder, der resulterer i en behandling, som opfylder følgende forudsætninger og udfald i henhold til EN 927-1:

• Klassifikationen for anvendelse skal være stabil – jf. pkt. 4.1 og Tabel 1 (egnet til anvendelse på et stabilt underlag som vinduer og døre).
• Lagtykkelsen skal have en middelværdi større end 80 µm.
• Behandlingen skal være dækkende eller halvtransparent – jf. pkt. 4.2.2 a).

Endvidere skal overfladen opfylde de udfaldskrav, der er angivet i Bilag 14 i disse bestemmelser.

Det samlede system for grund- og overfladebehandling skal desuden indeholde fungicider af en sådan art og mængde, at det ved prøvning i henhold til EN 152 - part 1 kan opnå karakteren 1.

Alternativt kan skimmel resistens i overfladen for det samlede system dokumenteres ved prøvning i henhold til EN 927-3 og efterfølgende vurdering efter EN 927-2 (afsnit 6.2.1). Prøvningen skal resultere i karakteren "skimmel resistent" i henseende til begroning på overfladen.

Den blåsplintfri zone i det indre af prøverne skal være mindst 1 mm, og middelværdien for prøveserien skal være mindst 1,5 mm.

Ved skift af det/de lag, der ligger mellem grunding og toplag, kræves ikke gentagelse af prøvning.

Der skal være sporbarhed mellem de anvendte produkter og de prøvninger, der ligger til grund for leverandørens klassificering af produktet og systemet.

Der skal gennemføres en systematisk kontrol af lagtykkelsen af den påførte vådfilm ved overfladebehandlingen, og resultaterne skal registreres.

Det kan vælges at ælde emnerne ved enten 6 måneders naturlig eksponering jf. EN 152 -1 eller ved 4 ugers QUV-laboratorieældning, jf. forslag til revideret udgave af EN 152 -1.

Behandlingssystem 3: (transparent)

Grundbehandling med et træbeskyttelsesmiddel, hvor påføringsmetoden normalt vil være dypning eller flow-coat.

Det anvendte træbeskyttelsesmiddel skal opfylde de gældende udfaldskrav ved prøvning i henhold til risikoklasse 2 – jf. EN 599-1, pkt. 6.2 og Tabel 2.

Overfladebehandlingen kan være halv-transparent eller transparent behandling – herunder oliebehandling – jf. EN 927-1, pkt. 4.2.2.

Ved behandling af bundstykker i døre kan anvendes alternative metoder.

Behandlingssystem 4: (dækkende)
Grundbehandling som ved behandlingssystem 3.

Overfladebehandlingen skal udføres med produkter og metoder, der resulterer i en behandling, som opfylder følgende forudsætninger og udfald i henhold til EN 927-1:

• Klassifikationen for anvendelse skal være stabil – jf. pkt. 4.1 og Tabel 1 (egnet til anvendelse på et stabilt underlag som vinduer og døre).
• Lagtykkelsen skal have en middelværdi større end 60 µm.
• Behandlingen skal være dækkende - jf. pkt. 4.2.2 a).

Endvidere skal overfladen opfylde de udfaldskrav, der er angivet i Bilag 14 i disse bestemmelser.

Der skal være sporbarhed mellem det anvendte produkt og de prøvninger, der ligger til grund for leverandørens klassificering af produktet.

Der skal gennemføres en systematisk kontrol af den påførte vådfilm, og resultaterne skal registreres.

Til limning i såvel de tilfælde, hvor fibrene forløber parallelt, som hvor de krydser hinanden, må kun anvendes  lim, der kan betegnes som vandfast og opfylder kravet til klasse D4 i EN 204.

Til karm- og rammesamlinger kan dog anvendes en lim af klasse D3 i henhold til EN 204.

Såfremt trædelene inden limningen er imprægneret, skal det af limproducentens datamateriale fremgå, at limen er anvendelig i forbindelse med det anvendte imprægneringsmiddel.

Limen skal udfylde hele mellemrummet mellem de limede dele.

Ved bløde træarter vil det normalt være tilstrækkeligt med ensidig limpåføring.

Ved hårdtræarter, som er vanskelige at opfugte, skal der benyttes tosidig limpåføring.

Efter limning af hjørneforbindelser skal alle kontaktflader være påført lim.

Limen kan påføres ensidigt, men skal påføres både bund og sider og i så rigelig mæng­de, at mellemrummet mellem proppen og hullets vægge helt bliver udfyldt.

5.7.1 Materialekrav

Til tætning mellem rammer og karme må kun anvendes materialer, der i deres kemiske opbygning og/eller deres udformning må anses at have sådanne elastiske egenskaber, at de over en årrække under normalt forekommende ændringer i fugestørrelsen til stadighed kan yde en rimelig tæthed mod indtrængen af luft og vand. Sådanne egenskaber kan opfyldes af lister fremstillet af gummi eller gummilignende plast og udformet som hule profiler eller som "læbelister". Børstelister kan i særlige tilfælde godkendes.

Note:
I tilfælde af diskussion om listernes egnethed i relation til nedenstående egenskaber kan der kræves en typeafprøvning efter EN 12365-1. Resultatet af den samlede prøvning skal kunne klassificeres som følger:

• Arbejdsområde, højst klasse 4

• Kompression, højst klasse 2

• Temperaturstabilitet, mindst klasse 3

• Sætningsegenskaber, mindst klasse 2
 

For duplexprofiler (extruderet af to eller flere forskellige materialer) vil anvendelsesklassen for sætningsegenskaber efter ældning, bestemt efter EN 12365-4 blive tilføjet, efter en fremtidig revision af standarden.

Tætningslisterne må ikke nedbrydes eller udvise klæbende tendenser i forbindelse med den behandling materialerne udsættes for på virksomheden.

Tætningslister skal være bestandige overfor almindelige opløsnings- og rengøringsmidler. Brochure og brugervejledning skal give anvisning på, hvorvidt der ved senere overfladebehandling, skal tages særligt hensyn til valg af maling, for at undgå nedbrydning af tætningslisterne.

Listerne skal være udformet således, at de kan fastgøres mekanisk og/eller ved indstikning i en not. Det vil desuden være et krav, at udformningen og fastgørelsen muliggør en udskiftning.

Ved anvendelse af hule profiler er det en betingelse, at den kant, som listen tætner mod, er afrundet således, at der fremstår en egentlig flade.

Tætningslister mellem rammer og karme skal anbringes i elementet på en måde, der svarer til deres udformning og konstruktion og således, at de under åbning og lukning af rammen ikke udsættes for skadelige tværkraftpåvirkninger.

Afstanden mellem ramme og karm skal være afpasset listernes middelkomprimeringsgrad.

Fastgørelsen skal være således, at der under brugen af elementet ikke sker ændringer i listernes position i tvær- eller længderetning.

Listernes hjørnesamlinger skal udføres i henhold til leverandørens anvisninger.

Såfremt listerne ikke ligger i samme tætningsplan, skal der ved overlapning eller på anden måde sikres forbindelse mellem tætningsplanerne.

5.8.1 Beslag og hængsler

Alle beslag skal være fremstillet af materialer, der tilgodeser normale krav til fysisk styrke, slidstyrke og bestandighed.

Vinduesproducenten bør have oplyst beslagleverandørens deklarerede talkoder jf. anerkendte produktstandarder for anvendelse, slid, vægt, brand, sikkerhed, korrosion, sikring og friktion.

For let at kunne identificere og beskrive de krav der er til et givet beslag, i forbindelse med vinduer og døre, anvendes der en særlig kodning, som gør det enkelt at kommunikere hvilke egenskaber der fordres/ leveres.

I DS/EN 13126-serien er koden opbygget på følgende måde: se bilag 23.

Hængsler og beslag skal være dimensioneret og fastgjort, således at de under konstruktionens egenvægt og almindelige betjening ikke udsættes for deformationer, der hindrer normal let betjening og funktion. Såfremt det skønnes, at der kan rejses tvivl om tilstrækkelig styrke eller befæstelse, kan dette kræves eftervist ved afprøvning i henhold til EN 14608. Elementerne skal kunne klassificeres i klasse 2 efter EN 13115.
Ved efterfølgende øget belastning til 600 N må der ikke forekomme svigt eller brud i hængsler eller beslag og deres befæstelse eller i rammens hjørnesamlinger.

Betjeningsgreb skal have en styrke og en fastgørelse, der er afpasset dets funktion, og udformningen skal være således, at betjeningen kan foregå, uden at man får fingrene klemt.

Lukkebeslag skal være udformet og funktionere således, at der opnås en korrekt tilspænding mod tætningslisterne. Låseblik på dørkarme skal være nedfældet eller anbragt i og understøttet af en not.

Lukkebeslaget inklusive låseblik og lignende skal desuden være sådan udformet, at det ikke beskadiges eller beskadiger omgivende dele, selv om lukningen sker med betjeningsgreb i forkert position.

Dreje-kipbeslag skal være forsynet med fejlbetjeningsspærre, hvis rammens areal overstiger 1,2 m2. Arealberegningen foretages på grundlag af rammefalsbredde og – højde.

Oplukkelige vinduesrammer eller ventilationslemme skal i lukket stilling være fast-holdt i mindst 4 punkter inklusive hængsler. Hvis hængslerne er placeret midt på rammen (vippe- og drejevinduer), skal der dog ud over hængslerne forefindes mindst 4 lukkepunkter placeret i nærheden af hjørnerne.

Hvis rammernes mål i lukkesiden er mindre end 0,6 m, vil det ud over hængslerne være tilstrækkeligt med ét lukkepunkt.
Andre lukkesystemer, der både sommer og vinter sikres en ensartet tæthed langs alle rammens kanter, kan godkendes.

Vippe- og top-svingvinduer skal være forsynet med en anordning, der kan fastholde rammen, når den er vendt til pudsestilling. Ved denne stilling må den øverste glaskant ikke rage mere end 0,15 m over den indvendige lysning på overkarmen.

Såfremt materialet til beslag i sig selv ikke er korrosionsbestandigt, skal det være overfladebehandlet.

Beslag og skruer af ikke korrosionsbestandigt materiale, der ligger uden for elementets udvendige side, skal være varmforzinkede eller med anden overfladebehandling, som sikrer bestandighed i korrosionsklasse 4 jf. EN 1670. Dokumentation herfor kan ske ved salttågetest i henhold til EN ISO 9227 med en varighed af 240 timer.
Bedømmelse af prøvningens udfald kan også ske i henhold til EN ISO 10289,
og vurderingstallet skal være mindst 5.

Beslag og skruer mellem tætningsplanet og udvendig side skal være af et materiale eller have en overfladebehandling, som sikrer bestandighed i korrosionsklasse 3 jf. EN 1670. Dokumentation herfor kan ske ved salttågetest i henhold til EN ISO 9227 med en varighed af 96 timer. Bedømmelse af prøvningens udfald kan også ske i henhold til EN ISO 10289, og vurderingstallet skal være mindst 5.

Beslag og skruer inden for tætningsplanet skal være af et materiale eller have en overfladebehandling, som sikrer bestandighed i korrosionsklasse 2 jf. EN 1670. Dokumentation herfor kan ske ved salttågetest i henhold til EN ISO 9227 med en varighed af 48 timer. Bedømmelse af prøvningens udfald kan også ske i henhold til EN ISO 10289, og vurderingstallet skal være mindst 5.

Mellem beslag og deri placerede skruer uden for tætningsplanet skal der være en fordragelighed, som forhindrer dannelsen af galvanisk korrosion.

Hamborghængsler skal være forsynet med tap af messing eller andet lige så korrosionsfast materiale.

I forbindelse med træ, der er imprægneret mod råd og svamp eller brand, skal det godtgøres, at anvendte beslag og befæstelsesmidler ikke nedbrydes af imprægneringsvæskerne.

Såfremt beslagene kræver særlig smøring og vedligeholdelse, skal dette angives i såvel brochure som brugervejledning.

Beslag, som er synlige i elementets normale brugsstilling, skal være anbragt således, at dets kanter eller karakteristiske formgivningslinjer er parallelle med elementets kanter.

Yderdøre til boliger eller bygninger med et lignende brugsmønster skal forsynes med mindst 3 hængsler og 3 lukkepunkter i låsesiden. Kravet om 3 lukkepunkter gælder ikke, hvis døren er forsynet med dørpumpe eller elektrisk låsesystem. Tætheden ved 1-punkts lukke kan ikke forventes at være tilsvarende som ved 3-punkts lukke. Dette skal være synliggjort for kunden.

Færre hængsler og lukkepunkter kan tillades, såfremt det kan dokumenteres at fastholdelse, bæreevne, samt vedvarende tætning ikke bliver forringet.

Alm. sidehængte døre med hængsler af den type, der tidligere blev benævnt hamborghængsler, skal altid være fastholdt med mindst 3 skruer pr. hængselpart. Til fastgørelsen på rammen anvendes mindst 3 stk. 40 mm eller 4 stk. 30 mm lange skruer med gevind helt op til hovedet.

Op til 46 mm karmtræ skal mindst 1 skrue pr. hængsel være med maskingevind og buldogmøtrik på bagsiden. De øvrige skruer skal have gevind helt op til hovedet og så nær som muligt have en længde, der er lig træets tykkelse.

Fra 46 mm karmtræ kan buldogmøtrik dog undlades, når hvert hængsel fastgøres med mindst 4 stk. 30 mm lange skruer med gevind helt op til hovedet.

Alternative løsninger kan tillades, såfremt det ved prøvning kan dokumenteres at de har en tilsvarende styrke.

Andre former for hængsler som fx indboringshængsler kan godkendes efter dokumentation for styrke.

Til sidehængte vinduer med rammebredde større end 70 cm skal hængsler dimensioneres og fastgøres som ved døre.

Ved sidehængte elementer, hvor der som følge af størrelse og/eller konstruktion (fx sprossedelte rammer) er særlig risiko for problemer med lukke- og tæthedsfunktionen, bør der på bundkarmen monteres en støtte/bæreklods i lukkesiden. Ved diagonalt formstabile rammer og dørplader kan en støtteklods alternativt placeres nederst på karmen i hængselsiden.

Ved side- og overkarm skal afstanden mellem karm og ramme (luft omkring rammen) være afstemt i forhold til vinduets/dørens størrelse og beslagsystem m.v. Justering ved montage i bygningen kan være nødvendig, men den konstruktive udformning skal være således, at afstanden set fra indvendig side i videst muligt omfang er ensartet på alle fire sider. 
Mellem karm og ramme skal der set fra indvendig side være en ensartet afstand. Variation i afstanden må højst være 2 mm, og må højest afvige 2 mm fra det nominelle.     

Skruer skal passe til de i beslagene udformede huller, være hårdt tilspændte og må ikke fremtræde med grater, der ved berøring kan fremkalde rifter i fingrene.

Skruens akse må ikke afvige mere end højst 10º fra et plan vinkelret på beslagets overflade, og skruens hoved skal være bindig med eller under beslagets overflade.

Evt. udfræsninger for beslag skal være tilpasset beslagets geometriske form og tykkelse. Ingen udfræsninger eller gennemboringer må udføres til mursiden af karmprofiler.

Såfremt det for montering af låsekasse o.l. undtagelsesvis er nødvendigt at foretage gennemboring (fræsning) ind til glasfalsen, skal det med tape eller på anden måde sikres, at der ikke sker kondensskadelig luftgennemgang.
Ved montering af anverfer med konsolplade skal det enten ved boring af stramt hul for øsken i rammedelen eller på anden måde sikres, at der forekommer en så stor friktion omkring øskenen, at anverfer ikke utilsigtet kommer ud af justering.

Ved montering af indvendige stormjern på sidehængte rammer bør der anvendes en type med konsolplade. Skruer eller øsken skal placeres i den mest stabile del af rammens tværsnit.

Ved afslutning af beslagenes montering skal justerbare dele som hovedregel befinde sig i neutral stilling.

5.9.1 Glas og fyldninger

Termoruder skal være fremstillet i overensstemmelse med EN 1279 serien, og rudeproducenten skal være tilsluttet en certificeringsordning med ekstern kontrol som er anerkendt af VinduesIndustrien.

Rudeleverandøren og certificeringsordningen samt tilhørende certifikatnummer skal være opført på www.dvv.dk

Ruders termiske egenskaber skal være angivet i rudernes afstandsprofiler som anført i afsnittene om de termiske egenskaber.

Rudeleverandøren skal desuden have underskrevet Bilag 21: Rudeproducent – garantierklæring og være tilsluttet DVV-garantiordningen eller en tilsvarende ordning med samme dækning.

De enkelte glaslag eller kantkonstruktioner, må ikke indeholde glasfejl eller urenheder i større omfang, eller overskride de angivne tolerancer, end det er beskrevet i bilag 20: Visuelle kvalitetsafvigelser i termoruder. For hærdet og lamineret glas gælder det, at dette ikke må give anledning til billedforvrængninger jf. gældende EN standarder.  

Til fyldninger skal anvendes fugtstabile materialer, der sikrer blivende plan- og tæthed ved fyldningskonstruktionen. Med hensyn til overfladefinish henvises til de respektive materialeafsnit.

For fyldninger opbygget af træfiberplader gælder følgende:

Pladematerialet skal som minimum overholde alle krav til ”Symbol H” (anvendelse ved fugtige omgivelser) jf. EN 316 og EN 622-5 for MDF plader.

Ved forarbejdning af pladematerialet (frisning og profilering) skal alle vandrette spor have en udadgående hældning på min. 7º.

Ved alle kanter (også ikke synlige), der fremkommer i forbindelse med sporing/frisning/profilering, og hvor dele af pladens oprindelige overflade skæres bort, skal hjørner være afrundet med min. radius 1,5 mm. Se eksempel på bilag 16.

Elementer med fyldninger af træfiberplade skal altid leveres med færdig overfladebehandling. Behandlingens udfald er også gældende for flader og kanter, der ikke er synlige efter fyldningens indbygning.

Fyldningers indbygning skal være udført, så fugtdeformationer i fyldningsmaterialet kan optages uden skadevirkning.

Note:

MDF/HDF plader er træfiberplader fremstillet ved tørproces. For MDF plader skal densiteten være mindst 650 kg/m³ og for HDF plader mindst 800 kg/m³.

Ved forarbejdning (frisning og profilering) frilægges det indre plademateriale, hvis egenskaber afviger i negativ retning fra den uforarbejdede overflade.

For at sikre mod skader på pladebaserede fyldninger bør både plademateriale og overfladebehandling samt indbygningssystem være veldokumenteret.

Termoruder skal monteres jf. nedennævnte grundprincipper, bilag 19 eller EN 12488, samt øvrige konstruktionskrav i de Tekniske Bestemmelser for DVV.

Adskiller monteringsmetoden sig fra dette, skal der foretages en typegodkendelse hos certificeringsorganet. I forbindelse med en typegodkendelse skal der udarbejdes en beskrivelse af rudemontering bilagt snittegning, beskrivelse af anvendte materialer med oplysning om fabrikat og type, evt. kompatibilitets erklæring, opklodsning, dræn og ventilation, glaslister samt fastgørelse af disse.

Tegningen og beskrivelsen skal være underskrevet af vinduesproducenten, og skal ved godkendelse endvidere underskrives af rudeleverandøren samt Teknisk Udvalg for DVV.

I forbindelse med produkteftersyn (kontrolbesøg) vurderes fejl ved rudemonteringen i henhold til bilag 8, pkt. 5.9 eller typegodkendelsen. False og glaslister skal være dimensioneret således, at termorudens afstandsprofil er dækket.

Ilimede eller klæbede ruder kan tillades, såfremt det sker efter standardiserede metoder. Det skal sikres, at påføringsmetoden ikke svækker rudens kantforsegling. For at sikre at kompatibiliteten er tilstrækkeligt dokumenteret skal der endvidere foreligge en skriftlig aftale om ansvarsforhold mellem rude- og limleverandør samt vinduesproducent. For at dokumentere kompatibiliteten mellem forskellige materialer (eks. lime og kantforseglinger) kan der suppleres med egne tests efter testbeskrivelsen som angivet i bilag 27. 

Dræn og ventilation

Regn eller kondensvand skal hurtigt og effektivt kunne drænes/ventileres bort til udvendig side.

Dræn/ventilationsåbninger skal have et samlet tværsnitsareal på mindst 200 mm² pr. løbende meter bundfals.

I tilfælde hvor dræn/ventilation etableres ved hjælp af løftede bundglaslister skal spalten mellem glasliste og dennes underlag være min. 2 mm.

Huller skal udføres med en mindstestørrelse på ø8 mm og 5 x 15 mm.

Glaslister
Glaslister eller anden fastholdelse skal dimensioneres og fastgøres således, at det sikrer en ensartet komprimering mod ruden på hele kontaktfladen og at bevægelser i elementet ikke nedsætter monteringsmaterialets fastholdelse af ruden.

Note:

I forbindelse med rudemontering skal lufttæthed til indvendig side sikres designmæssigt, især på systemer med montering ved hjælp af indvendige glaslister.

Klodser og opklodsning

Se bilag 19 eller gældende udgave af EN 12488.

Monteringsbånd og fugematerialer

Fugematerialer skal kunne optage de bevægelser, som forårsages af vindbelastning, fugt og temperaturvariationer, uden at der opstår brud eller at tætningens ydeevne mod ruden forringes.

Anvendte fuge – og monteringsmaterialer skal være afprøvet og godkendt efter en anerkendt standard. For monteringsbånd kan dette være EN 12365-1 og for fugemasser kan det være EN 15651-2. Alternativt kan en MTK-anerkendelse godtages med leverandørens accept.

Fugemasser der anvendes til montering af ruder, top- eller underforsegling, som påvirker, nedbryder eller ændre egenskaber ved rudens kantforsegling, må ikke anvendes.

Fugematerialeleverandørens anvisning med hensyn til forbehandling, komprimering, laveste arbejdstemperatur, og øvrige arbejdsforhold skal altid følges.