7.0 Dimensionering og sikring
Note:
Ved store oplukkelige vinduesrammer kan der være risiko for funktionsproblemer. Det bør derfor tilstræbes ikke at udføre oplukkelige vinduesrammer med et areal større end 1,7 m2 og den største kantlængde bør højst være 1,5 m. Hvis disse mål overskrides, bør der tages særlige hensyn til forhold som rammedimension, beslåning, hængselfunktion og antal af lukkepunkter. Ved sidehængte rammer bør endvidere højde-/sideforholdet vurderes nærmere.
Med hensyn til døre bør man på et tidligt tidspunkt vurdere egnetheden af den valgte konstruktion, set i forhold til den brugssituation elementet skal placeres i. Der kan være forskel på krav eller forventninger, alt efter om døren for eksempel skal monteres i en privatbolig eller i en børneinstitution.
Hvis der er tvivl om egnetheden kan døren testes i henhold til EN 14351-1, punkt 4.17
Krumninger og vridninger skal bedømmes efter deres indvirkning, når elementet er monteret, og betragtes i lukket og låst tilstand og under forudsætning af, at de givne monteringsanvisninger samt normal håndværkskutyme efterleves.
Det er navnlig indflydelse på elementets tæthed og anden almindelig funktionsduelighed, der skal lægges til grund ved bedømmelsen af krumninger og vridninger.
Som en rettesnor og under specificerede laboratorieforhold skal elementet opfylde klasse 3 (max 2 mm pr m) jf. EN 1530.
Der må ikke forekomme vridning større end 2 mm pr. 10 cm bredde af emnet målt over 1 m.
Måling foretages jf. EN 952 - Generel og lokal planhed
Såfremt der ved store elementer anses behov for nærmere dokumentation af modstandsevnen over for vindbelastning, skal prøvningerne udføres i henhold til EN 12211.
Krav til klassifikation skal angives i henhold til EN 12210.
Som retningsgivende krav til klassifikation kan under normale danske forhold foreskrives:
Klasse 3 for belastning
Klasse C for udbøjning
Hvis der ønskes tæthedsprøvning af vinduer og døre skal prøvningerne udføres i henhold til følgende standarder:
EN 1026 for lufttæthed
EN 1027 for vandtæthed
Krav til klassifikation skal angives i henhold til:
EN 12207 for lufttæthed
EN 12208 for vandtæthed
Som retningsgivende krav til klassifikation kan under normale danske forhold foreskrives:
Klasse 3 for lufttæthed ved et gennemsnit af måling ved over - og undertryk på 600 Pa for vinduer og yderdøre
Klasse 8A for vandtæthed (overtryk 450 Pa for både vinduer og yderdøre)
Som retningsgivende krav til klassifikation efter lavenergiklassen:
Klasse 4 for lufttæthed ved et gennemsnit af måling ved over - og undertryk på 600 Pa for vinduer og yderdøre. Ved 100 Pa bør luftgennemgangen ikke være større end 1 m³/h.m².
I øvrigt bør krav til prøvning og klassifikation vurderes i relation til den konkrete anvendelse af elementerne – herunder den geografiske placering.
DVV mindstekrav:
Konstruktionsudformning, beslåning og glasisætning i vinduer og døre skal være af en sådan art og kvalitet, at elementernes evne til at modstå indbrud lever op til almindelig praksis på det danske marked i perioden for elementernes fremstilling.
Rammekonstruktioner må ikke kunne opbrydes, uden at det medfører tydelige spor/skader på elementerne.
Ruder må ikke kunne demonteres i hel stand fra udvendig side. (Dette krav regnes opfyldt når ruden er i en punktvis klæbeforbindelse med den indvendige side af glasfalsen).
DVV tilvalg:
Producenter kan endvidere lade et element eller elementserie afprøve i henhold til de gældende udgaver af EN 1628, EN 1629, EN 1630 og herefter klassificere elementerne jf. EN 1627. For hvert testet element eller elementserie skal der være beskrevet et anvendelsesområde (Scope).
Elementer kan herefter mærkes ”DVV- Sikring” jf. bilag 24 med angivelse af sikringsklasse jf. gældende udgave af EN 1627. Mærket skal være synligt og permanent. Anvendelsesområdet (Scopet) og tilhørende akkrediterede prøvningsrapporter skal være tilgængelige for kontrol af overenstemmelse for certificeringsorganet.
Der skal foreligge dokumentation for alle data, der vedrører produkternes energimæssige egenskaber i henhold til DS 418 eller EN ISO 10077 del 1 og 2.
For hvert produktsystem skal der foreligge dokumentation for et 1-fags oplukkeligt vindue i størrelsen 1,23 x 1,48 m.
For yderdøre skal værdierne være angivet for en rammedør med standardruden samt en pladedør. Begge i standardstørrelsen 1,23 x 2,18 m.
Ønsker producenten at få udført en typeberegning ”ITC” på henholdsvis en skyde- eller foldedør, skal den udføres på henholdsvis en 2- eller 3-fags dør i referencestørrelsen 2,50 x 2,18 m.
Data for ruder skal være gældende for standardruden, der defineres som den mest anvendte rude i det pågældende produktsystem.
Standardruden anses for at være den rudeopbygning der ligger til grund for systemgodkendelsen og som er anført i produktbeskrivelsen.
Ruders termiske egenskaber skal oplyses med 2 betydende cifre og være læseligt/tilgængeligt i ruden.
Termiske egenskaber af vinduesmaterialer skal være normsat jf. en anerkendt standard eller opført på VinduesIndustriens materialeliste og tilgængelig på www.dvv.dk.
Randzonetemperaturen midt på vinduesrammer, i rudekanten ned mod glasisætningsbåndet, må ikke være lavere end 11° C under forudsætning af en rumtemperatur på 20° C og en udetemperatur på 0° C.
Dokumentationen herfor kan ske ved beregning i henhold til EN ISO 10077-2.
Det ovenstående krav om mindste temperatur på indvendige overflader gælder ikke for vindues- og dørgreb, låsecylinder, dørtrin og ved overgang mellem karm og ramme, men producenten skal til enhver tid sikre sig, at der ikke tilbageholdes kondens i konstruktionen. Det kan gøres ved at tætningsplanet er ubrudt og ved at anvende løsninger med indbyggede kuldebrosafbrydere.
For hver leverance af vinduer og yderdøre skal virksomheden endvidere give oplysning om alle energimæssige data for de enkelte elementer, der er nødvendige for gennemførelse af en energirammeberegning for det aktuelle byggeri.
Særskilt energimærkning af delkomponenter er ikke tilladt (ruder osv.).
Metalprofiler til fremstilling af vindues- eller dørelementer i rene metalkonstruktioner skal overholde de materialespecifikationer, der er angivet i Eurocode 9 og tilhørende Danske normer for aluminiumskonstruktioner DS 411-420/kap. 5 – tillæg 2006.
Legeringer af typen EN AW-6063, EN AW-6060 eller tilsvarende kan anvendes. Hærdningstilstanden skal min. være T5.
Legeringens sammensætning skal i videst mulig udstrækning fremgå af databladet (bilag 2).
De anførte normer skal desuden drages i anvendelse på andre områder, såfremt det er relevant i forbindelse med fremstilling af vindues- eller dørelementer.
Profilerne må under normale lysforhold ikke udvise fejl i form af oxidindeslutninger, blærer, buler, skævheder eller revner. Når profilerne besigtiges i en afstand på over 1,5 m, må ekstruderingsstriber eller andre fejl i overfladen ikke være synlige.
Godstykkelsen i aluminiumsprofiler skal på steder, hvor der foretages fastgørelse af hængsler eller lignende belastede beslag, være min. 1,8 mm, såfremt der ikke indlægges forstærkninger.
Vedr. elementernes stivhed henvises til bemærkningerne i punkt 7.0.
Konstruktionerne må ikke kombineres, samles eller fastgøres med materialer, der frembyder fare for korrosionsudvikling, uden at der træffes særlige foranstaltninger til forebyggelse heraf.
Det skal af datablad og brochuremateriale fremgå, om der i elementet forekommer kuldebroer. Hvis kuldebroer ikke forekommer, skal isoleringens art og konstruktion klart fremgå af datamaterialet.
Elementer beregnet til indbygning i boliger og andre bygninger med lignende brugsmønster skal fremstilles af profiler med brudt kuldebro, med mindre kunden udtrykkeligt ønsker et andet profilsystem.
7.4.1 Bearbejdning af profiler
Synlige flader, kanter og hjørner må ikke fremvise grater, utilsigtede mærker eller andre spor af værktøjer eller håndtering under fremstilling og oplagring.
Udadgående berøringsmulige hjørner på rammer må ikke fremstå så spidse og skarpe, at det kan være til skade eller gene ved betjening og rengøring.
Måltolerancer (ved 15ºC)
Udvendig karmmål:
± 2 mm ved nominelt mål < 2 m
± 3 mm ved nominelt mål > 2 m
Rammemål:
Karmfalsmål minus 2 x profilsystemets nominelle kammerluft ± 2 mm
Kæntring af sprosser:
< ∆ 2,0 mm (fra ende til ende)
Profilerne samles ved svejsning afpasset efter materialet, ved laskeforbindelser fastholdt ved stukning eller skruer eller ved andre former for skrueforbindelser kombineret med limning. Blindnitter (popnitter) må kun undtagelsesvis benyttes, og kun såfremt materiale og nitteudformning er særligt egnet til formålet.
Tilskæringen af profilerne skal ske således, at der ikke fremkommer grater. Sammenstødende flader skal lande plant med hinanden. Niveauforskelle på 0,3 mm kan tillades.
Samlingerne skal i forbindelse med nøjagtig tilpasning samt ved tilføjelse af tætningsmasse være så tætte, at der ikke sker gennemgang af vand eller luft. Hvor der kan ske påvirkning af nedbør, skal der udføres forsegling af huller efter lokning.
Hjørneblik eller styrevinkler skal anbringes i false, hvor det er nødvendigt for at sikre samlingens plan- og stivhed. Ved overfals på vindues- og dørrammer skal der altid anbringes hjørneblik eller styrevinkler.
Bundstykker i rammer og karme skal på produktionsstedet forsynes med drænhuller i et sådant omfang, at eventuelt regn- eller kondensvand kan ledes til det fri.
Hullernes mindste mål er ø8 mm eller en spalte på 5 x 15 mm, og placeringen skal være således, at alt vand kan bortledes. I forbindelse med termoruder skal det samlede areal af drænhullerne svare til det krav, der er anført under pkt. 7.8.2 rudemontering.
Fastgørelsen af beslag kan udføres med egnede popnitter, med selvskærende skruer, med gevindinserts, via gevindskårne huller eller med klemsystemer. Beslagdele skal i øvrigt i korrosionsmæssig henseende svare til elementets standard.
7.5.1 Lakering på aluminium
Elementer eller enkeltkomponenter af aluminium kan fremstilles med eller uden overfladebehandling dog således, at den færdige overflade er funktionsdygtig i et miljø som korrosionskategori C 3 (EN ISO 12944-2) for udvendige overflader og korrosionskategori C 2 (EN ISO 12944-2) for indvendige overflader.
Forbehandling og lakering skal udføres i overensstemmelse med kravene i GSB AL 631, inkl. krav til beskyttelse mod filiformkorrosion, og virksomheden skal være tilsluttet GSB eller en anden, lignende kontrolordning.
På synlige overflader af profilet skal lagtykkelsen i forbindelse med vådlakering være min. 40 μm og maks. 70 μm. I forbindelse med pulverlakering min. 50 μm og maks. 120 μm.
På funktionsflader (noter til beslag og glaslister mv.) må der ikke forekomme lagtykkelser, der er til gene for funktionen. Lagtykkelse måles i henhold til EN ISO 2360.
Udseendet af det færdiglakerede profil skal være (visuel inspektion ved 3 m afstand og diffust dagslys):
• Ensartet.
• Jævnt.
• Glat og dækkende overflade.
Urenheder i malingslag vurderes i henhold til bilag 8, afsnit 7.5.
Glansmåling foretages i henhold til ISO 2813.
Ved sammenligning med et lakeret profil, der aftales som værende standard, må kuløren ikke afvige i en sådan grad, at det er synligt med det blotte øje, når emnet betragtes i en afstand af 3 eller 2 m for henholdsvis udvendige eller indvendige overflader, jf. GSB AL 631, punkt 9.20 eller tilsvarende.
Ved måling af vedhæftning før og efter eksponering til accelererede prøvninger, skal vedhæftningen opfylde klasse 0 jf. ISO 2409. Overfladefilmen må desuden ikke vise skader i form af blærer eller afskalninger efter 2 timers neddypning i kogende destilleret vand.
Det skal af såvel databladet som brochurematerialet fremgå, hvorvidt der er tale om ubehandlet eller behandlet overflade, ligesom forholdsregler ved opsætning i kontakt med andre byggematerialer skal beskrives.
Overordnet grundlag for anodisering er EN ISO 7599 "Anodisering af aluminium og dets legeringer - Almene krav til anodiseringslag på aluminium" samt de i samme standard anførte referencer og definitioner.
Inden kemisk forbehandling skal ridser og trækstriber være sløret i en sådan grad, at de efter færdig anodisering ikke er synlige, når overfladen betragtes i en afstand af 3 m ved et lysindfald under 45º.
Ved mekanisk forbehandling skal der, hvor andet ikke er oplyst, anvendes slibning.
Karakteren af slibningen skal være aftalt i henhold til tabel B.1. jf. EN ISO 7599.
For udendørs anvendelse er mindste tilladte lagtykkelse klasse AA20 (20 mm) og indendørs AA15 (15 mm).
Målingerne udføres med et apparat med induktiv virkning i henhold til EN ISO 2360.
Alle profiler skal være efterbehandlet, så overfladen opnår en forsegling, der afprøvet efter ISO 3210 indebærer et tab af masse (vægttab), der er mindre end 30 mg/dm2 af anodiseret overflade.
Det anodiserede profil skal være fri for synlige fejl på flader, der ved almindelig anvendelse kan betragtes fra ind- eller udvendig side.
Inden for samme ordre må kuløren på de enkelte profiler ikke afvige så meget, at det umiddelbart er synligt, når overfladen betragtes i en afstand af 3 m ved et lysindfald vinkelret på overfladen. Lyset skal være dagslys, det skal være diffust og komme fra en nordlig retning.
Som aftalegrundlag, dokumentation og kontrol herfor kan man benytte referenceplader, hvor min. og max. kulør fremgår.
7.6.1 Materialekrav
Til tætning mellem rammer og karme må kun anvendes materialer, der i deres kemiske opbygning og/eller deres udformning må anses at have sådanne elastiske egenskaber, at de over en årrække under normalt forekommende ændringer i fugestørrelsen til stadighed kan yde en rimelig tæthed mod indtrængen af luft og vand. Sådanne egenskaber kan opfyldes af lister fremstillet af gummi eller gummilignende plast og udformet som hule profiler eller som "læbelister". Børstelister kan i særlige tilfælde godkendes.
Note:
I tilfælde af diskussion om listernes egnethed i relation til nedenstående egenskaber kan der kræves en typeafprøvning efter EN 12365-1. Resultatet af den samlede prøvning skal kunne klassificeres som følger:
• Arbejdsområde, højst klasse 4
• Kompression, højst klasse 2
• Temperaturstabilitet, mindst klasse 3
• Sætningsegenskaber, mindst klasse 2
For duplexprofiler (extruderet af to eller flere forskellige materialer) vil anvendelsesklassen for sætningsegenskaber efter ældning, bestemt efter EN 12365- 4 blive tilføjet, efter en fremtidig revision af standarden.
Tætningslisterne må ikke nedbrydes eller udvise klæbende tendenser i forbindelse med den behandling materialerne udsættes for på virksomheden.
Tætningslister skal være bestandige overfor almindelige opløsnings- og rengøringsmidler. Brochure og brugervejledning skal give anvisning på, hvorvidt der ved senere overfladebehandling, skal tages særligt hensyn til valg af maling, for at undgå nedbrydning af tætningslisterne.
Listerne skal være udformet således, at de kan fastgøres mekanisk og/eller ved indstikning i en not. Det vil desuden være et krav, at udformningen og fastgørelsen muliggør en udskiftning.
Ved anvendelse af hule profiler er det en betingelse, at den kant, som listen tætner mod, er afrundet således, at der fremstår en egentlig flade.
Tætningslister mellem rammer og karme skal anbringes i elementet på en måde, der svarer til deres udformning og konstruktion, så de under åbning og lukning af rammen ikke udsættes for skadelige tværkraftpåvirkninger.
Afstanden mellem ramme og karm skal være afpasset listernes middelkomprimeringsrad.
Fastgørelsen skal være således, at der under brugen af elementet ikke sker ændringer i listernes position i tvær- eller længderetning.
Listernes hjørnesamlinger skal udføres i henhold til leverandørens anvisninger.
Såfremt listerne ikke ligger i samme tætningsplan, skal der ved overlapning eller på anden måde sikres forbindelse mellem tætningsplanerne.
7.7.1 Beslag og hængsler
Alle beslag skal være fremstillet af materialer, der tilgodeser normale krav til fysisk styrke, slidstyrke og bestandighed. Vinduesproducenten bør have oplyst beslagleverandørens deklarerede talkoder jf. anerkendte produktstandarder for anvendelse, slid, vægt, brand, sikkerhed, korrosion, sikring og friktion.
For let at kunne identificere og beskrive de krav der er til et givet beslag, i forbindelse med vinduer og døre, anvendes der en særlig kodning, som gør det enkelt at kommunikere hvilke egenskaber der fordres/leveres.
I DS/EN 13126-serien er koden opbygget på følgende måde: se bilag 23.
Hængsler og beslag skal være dimensioneret og fastgjort, således at de under konstruktionens egenvægt og almindelige betjening ikke udsættes for deformationer, der hindrer normal let betjening og funktion. Såfremt det skønnes, at der kan rejses tvivl om tilstrækkelig styrke eller befæstelse, kan dette kræves eftervist ved afprøvning i henhold til EN 14608. Elementerne skal kunne klassificeres i klasse 2 efter EN 13115.
Ved efterfølgende øget belastning til 600 N må der ikke forekomme svigt eller brud i hængsler eller beslag og deres befæstelse eller i rammens hjørnesamlinger.
Betjeningsgreb skal have en styrke og fastgørelse, der er afpasset dets funktion, og udformningen skal være således, at betjeningen kan foregå, uden at man får fingrene klemt.
Lukkebeslag skal være udformet og funktionere således, at der opnås en korrekt tilspænding mod tætningslisterne.
Lukkebeslaget inklusive låseblik o.l. skal desuden være sådan udformet, at det ikke beskadiges eller beskadiger omgivende dele, selv om lukningen ved fejlbetjening sker med betjeningsgreb i forkert position.
Dreje-kip beslag skal være forsynet med fejlbetjeningsspærre, hvis rammens areal overstiger 1,2 m2. Arealberegningen foretages på grundlag af rammefalsbredde og –højde.
Oplukkelige vinduesrammer eller ventilationslemme skal i lukket stilling være fastholdt i mindst 4 punkter inklusive hængsler. Hvis hængslerne er placeret midt på rammen (vippe- og drejevinduer), skal der dog ud over hængslerne forefindes mindst 4 lukkepunkter placeret i nærheden af hjørnerne.
Hvis rammernes mål i lukkesiden er mindre end 0,6 m, vil det ud over hængslerne være tilstrækkeligt med ét lukkepunkt.
Andre lukkesystemer, der både sommer og vinter sikres en ensartet tæthed langs alle rammens kanter, kan godkendes.
Vippe- og topsvingvinduer skal være forsynet med en anordning, der kan fastholde rammen, når den er vendt til pudsestilling. Ved denne stilling må den øverste glaskant ikke rage mere end 0,15 m over den indvendige lysning på overkarmen.
Beslag og skruer af ikke korrosionsbestandigt materiale, der ligger uden for elementets udvendige side, skal være varmforzinkede eller med anden overfladebehandling, som sikrer bestandighed i korrosionsklasse 4 jf. EN 1670. Dokumentation herfor kan ske ved salttågetest i henhold til EN ISO 9227 med en varighed af 240 timer.
Bedømmelse af prøvningens udfald kan også ske i henhold til EN ISO 10289, og vurderingstallet skal være mindst 5.
Beslag og skruer mellem tætningsplanet og udvendig side skal være af et materiale eller have en overfladebehandling, som sikrer bestandighed i korrosionsklasse 3 jf. EN 1670. Dokumentation herfor kan ske ved salttågetest i henhold til EN ISO 9227 med en varighed af 96 timer. Bedømmelse af prøvningens udfald kan også ske i henhold til EN ISO 10289, og vurderingstallet skal være mindst 5.
Beslag og skruer inden for tætningsplanet skal være af et materiale eller have en overfladebehandling, som sikrer bestandighed i korrosionsklasse 2 jf. EN 1670. Dokumentation herfor kan ske ved salttågetest i henhold til EN ISO 9227 med en varighed af 48 timer. Bedømmelse af prøvningens udfald kan også ske i henhold til EN ISO 10289, og vurderingstallet skal være mindst 5.
Mellem beslag og deri placerede skruer uden for tætningsplanet skal der være en fordragelighed, som forhindrer dannelsen af galvanisk korrosion.
Beslag, som er synlige i elementets normale brugsstilling, skal være anbragt, så dets kanter eller karakteristiske formgivningslinjer er parallelle med elementets kanter.
Yderdøre til boliger eller bygninger med et lignende brugsmønster skal forsynes med mindst 3 hængsler og 3 lukkepunkter i låsesiden. Kravet om 3 lukkepunkter gælder ikke, hvis døren er forsynet med dørpumpe eller elektrisk låsesystem. Tætheden ved 1-punkts lukke kan ikke forventes at være tilsvarende som ved 3-punkts lukke. Dette skal være synliggjort for kunden.
Færre hængsler og lukkepunkter kan tillades, såfremt det kan dokumenteres at fastholdelse, bæreevne samt vedvarende tætning ikke bliver forringet.
Til sidehængte vinduer med rammebredde større end 70 cm skal hængsler dimensioneres og fastgøres som ved døre.
Ved sidehængte elementer, hvor der som følge af størrelse og/eller konstruktion (fx sprossedelte rammer) er særlig risiko for problemer med lukke- og tæthedsfunktionen, bør der på bundkarmen monteres en støtteklods i lukkesiden. Ved diagonalt formstabile rammer og dørplader kan en støtte/bæreklods alternativt placeres nederst på karmen i hængselsiden.
Ved side- og overkarm skal afstanden mellem karm og ramme (luft omkring rammen) være afstemt i forhold til vinduets/dørens størrelse og beslagsystem m.v. Justering ved montage i bygningen kan være nødvendig, men den konstruktive udformning skal være således, at afstanden set fra indvendig side i videst muligt omfang er ensartet på alle fire sider.
Mellem karm og ramme skal der set fra indvendig side være en ensartet afstand. Variation i afstanden må højst være 2 mm, og må højest afvige 2 mm fra det nominelle.
Skruer skal passe til de i beslaget udformede huller, være hårdt tilspændt og må ikke fremtræde med grater, der ved berøring kan fremkalde rifter i fingrene.
Skruens akse må ikke afvige mere end højst 10º fra et plan vinkelret på beslagets overflade, og skruens hoved skal altid være bindig med eller under beslagets overflade.
Evt. udfræsninger for beslag skal være tilpasset beslagets geometriske form og tykkelse. Ingen udfræsninger eller gennemboringer må udføres til mursiden af karmprofiler.
Såfremt det for montering af låsekasse o.l. undtagelsesvis er nødvendigt at foretage gennemboring (fræsning) ind til glasfalsen, skal det med tape eller på anden måde sikres, at der ikke sker kondensskadelig luftgennemgang.
Ved montering af anverfer med konsolplade skal det enten ved boring af stramt hul for øsken i rammedelen eller på anden måde sikres, at der forekommer en så stor friktion omkring øskenen, at anverfer ikke utilsigtet kommer ud af justering.
Ved afslutningen af beslagenes montering skal justerbare dele som hovedregel befinde sig i neutral position.
7.8.1 Glas og fyldninger
Termoruder skal være fremstillet i overensstemmelse med EN 1279 serien, og rudeproducenten skal være tilsluttet en certificeringsordning med ekstern kontrol som er anerkendt af VinduesIndustrien.
Rudeleverandøren og certificeringsordningen samt tilhørende certifikatnummer skal være opført på www.dvv.dk
Ruders termiske egenskaber skal være angivet i rudernes afstandsprofiler som anført i afsnittene om de termiske egenskaber.
Rudeleverandøren skal desuden have underskrevet Bilag 21: Rudeproducent – garantierklæring og være tilsluttet DVV-garantiordningen eller en tilsvarende ordning med samme dækning.
De enkelte glaslag eller kantkonstruktioner, må ikke indeholde glasfejl eller urenheder i større omfang, eller overskride de angivne tolerancer, end det er beskrevet i bilag 20: Visuelle kvalitetsafvigelser i termoruder. For hærdet og lamineret glas gælder det, at dette ikke må give anledning til billedforvrængninger jf. gældende EN standarder.
Til fyldninger skal anvendes fugtstabile materialer, der sikrer blivende plan- og tæthed ved fyldningskonstruktionen. Med hensyn til overfladefinish henvises til de respektive materialeafsnit.
For fyldninger opbygget af træfiberplader gælder følgende:
Pladematerialet skal som minimum overholde alle krav til ”Symbol H” (anvendelse ved fugtige omgivelser) jf. EN 316 og EN 622-5 for MDF plader.
Ved forarbejdning af pladematerialet (frisning og profilering) skal alle vandrette spor have en udadgående hældning på min. 7º.
Ved alle kanter (også ikke synlige), der fremkommer i forbindelse med sporing/frisning/profilering, og hvor dele af pladens oprindelige overflade skæres bort, skal hjørner være afrundet med min. radius 1,5 mm. Se eksempel på bilag 16.
Elementer med fyldninger af træfiberplade skal altid leveres med færdig overfladebehandling. Behandlingens udfald er også gældende for flader og kanter, der ikke er synlige efter fyldningens indbygning.
Fyldningers indbygning skal være udført, så fugtdeformationer i fyldningsmaterialet kan optages uden skadevirkning.
Note:
MDF/HDF plader er træfiberplader fremstillet ved tørproces. For MDF plader skal densiteten være mindst 650 kg/m³ og for HDF plader mindst 800 kg/m³.
Ved forarbejdning (frisning og profilering) frilægges det indre plademateriale, hvis egenskaber afviger i negativ retning fra den uforarbejdede overflade.
For at sikre mod skader på pladebaserede fyldninger bør både plademateriale og overfladebehandling samt indbygningssystem være veldokumenteret.
Termoruder skal monteres jf. nedennævnte grundprincipper, bilag 19 eller EN 12488, samt øvrige konstruktionskrav i de Tekniske Bestemmelser for DVV.
Adskiller monteringsmetoden sig fra dette, skal der foretages en typegodkendelse hos certificeringsorganet. I forbindelse med en typegodkendelse skal der udarbejdes en beskrivelse af rudemontering bilagt snittegning, beskrivelse af anvendte materialer med oplysning om fabrikat og type, evt. kompatibilitets erklæring, opklodsning, dræn og ventilation, glaslister samt fastgørelse af disse.
Tegningen og beskrivelsen skal være underskrevet af vinduesproducenten, og skal ved godkendelse endvidere underskrives af rudeleverandøren samt Teknisk Udvalg for DVV
I forbindelse med produkteftersyn (kontrolbesøg) vurderes fejl ved rudemonteringen i henhold til bilag 8, pkt. 5.9 eller typegodkendelsen.
False og glaslister skal være dimensioneret således, at termorudens afstandsprofil er dækket.
Ilimede eller klæbede ruder kan tillades, såfremt det sker efter standardiserede metoder. Det skal sikres, at påføringsmetoden ikke svækker rudens kantforsegling. For at sikre at kompatibiliteten er tilstrækkeligt dokumenteret skal der endvidere foreligge en skriftlig aftale om ansvarsforhold mellem rude- og limleverandør samt vinduesproducent. For at dokumentere kompabiliteten mellem materialer fx lim og kantforseglinger kan der suppleres med egne test efter testbeskrivelsen som angivet i bilag 27.
Dræn og ventilation
Regn eller kondensvand skal hurtigt og effektivt kunne drænes/ventileres bort til udvendig side som beskrevet under 7.4.2 Samlinger.
Hullerne skal have et samlet tværsnitsareal på mindst 200 mm² pr. løbende meter bundfals.
I tilfælde hvor dræn etableres ved hjælp af løftede bundglaslister skal spalten mellem glasliste og dennes underlag være min. 2 mm.
Glaslister
Glaslister eller anden fastholdelse skal dimensioneres og fastgøres således, at det sikrer en ensartet komprimering mod ruden på hele kontaktfladen og at bevægelser i elementet ikke nedsætter monteringsmaterialets fastholdelse af ruden.
Note:
I forbindelse med rudemontering skal lufttæthed til indvendig side sikres designmæssigt, især på systemer med montering ved hjælp af indvendige glaslister.”
Klodser og opklodsning
Se bilag 19 eller gældende udgave af EN 12488
Monteringsbånd og fugematerialer
Fugematerialer skal kunne optage de bevægelser, som forårsages af vindbelastning, fugt og temperaturvariationer, uden at der opstår brud eller at tætningens ydeevne mod ruden forringes.
Anvendte fuge – og monteringsmaterialer skal være afprøvet og godkendt efter en anerkendt standard. For monteringsbånd kan dette være EN 12365-1 og for fugemasser kan det være EN 15651-2. Alternativt kan en MTK-anerkendelse godtages med leverandørens accept.
Fugemasser der anvendes til montering af ruder, top- eller underforsegling, som påvirker, nedbryder eller ændre egenskaber ved rudens kantforsegling, må ikke anvendes.
Fugematerialeleverandørens anvisning med hensyn til forbehandling, komprimering, laveste arbejdstemperatur, og øvrige arbejdsforhold skal altid følges.