8.0 Dimensionering og sikring
 

Note:

Ved store oplukkelige vindue­srammer kan der være risiko for funk­tions­problemer. Det bør der­for tilstræbes ikke at udføre oplukkeli­ge vindu­esram­mer med et areal større end 1,7 m² og den stør­ste kantlæng­de bør højst være 1,5 m. Hvis disse mål over­skri­des, bør der tages særlige hensyn til forhold som rammedi­men­sion, beslåning, hængselfunktion og antal af lukkepunk­ter. Ved sidehængte rammer bør endvidere højde-/­sidefor­holdet vurderes nærmere.

Med hensyn til døre bør man på et tidligt tidspunkt vurdere egnetheden af den valgte konstruktion, set i forhold til den brugssituation elementet skal placeres i. Der kan være forskel på krav eller forventninger, alt efter om døren for eksempel skal monteres i en privatbolig eller i en børneinstitution.

Hvis der er tvivl om egnetheden kan døren testes i henhold til EN 14351-1, punkt 4.17

Krumninger og vridninger skal bedømmes efter deres indvirkning, når elementet er monteret, og betragtes i lukket og låst tilstand og under forudsætning af, at de givne monteringsanvisninger samt normal håndværkskutyme efterleves.

Det er navnlig indflydelse på elementets tæthed og anden almindelig funktionsduelighed, der skal lægges til grund ved bedømmelsen af krumninger og vridninger.

Som en rettesnor og under specificerede laboratorieforhold skal elementet opfylde klasse 3 (max 2 mm pr m) jf. EN 1530.

Der må ikke forekomme vridning større end 2 mm pr. 10 cm bredde af emnet målt over 1 m.

Måling foretages jf. EN 952 - Generel og lokal planhed

Såfremt der ved store elementer anses behov for nærmere dokumentation af modstandsevnen over for vindbelastning, skal prøvningerne udføres i henhold til EN 12211.

Krav til klassifikation skal angives i henhold til EN 12210.

Som retningsgivende krav til klassifikation kan under normale danske forhold foreskrives:

Klasse 3 for belastning

Klasse C for udbøjning                           

Hvis der ønskes tæthedsprøvning af vinduer og døre skal prøvningerne udføres i henhold til følgende standarder:

EN 1026 for lufttæthed 

EN 1027 for vandtæthed

Krav til klassifikation skal angives i henhold til:

EN 12207 for lufttæthed

EN 12208 for vandtæthed

Som retningsgivende krav til klassifikation kan under normale danske forhold foreskrives:

Klasse 3 for lufttæthed ved et gennemsnit af måling ved over - og undertryk på 600 Pa for vinduer og yderdøre

Klasse 8A for vandtæthed (overtryk 450 Pa for både vinduer og yderdøre)

Som retningsgivende krav til klassifikation efter lavenergiklassen:

Klasse 4 for lufttæthed ved et gennemsnit af måling ved over - og undertryk på 600 Pa for vinduer og yderdøre. Ved 100 Pa bør luftgennemgangen ikke være større end 1 m³/h.m².
 

I øvrigt bør krav til prøvning og klassifikation vurderes i relation til den konkrete anvendelse af elementerne – herunder den geografiske placering.

DVV mindstekrav:

Konstruktionsudformning, beslåning og glasisætning i vinduer og døre skal være af en sådan art og kvalitet, at elementernes evne til at modstå ind­brud lever op til almindelig praksis på det danske marked i perioden for elementernes fremstilling.

Rammekonstruktioner må ikke kunne op­brydes, uden at det medfører tydelige spor/skader på elementerne.

Ruder må ikke kunne demon­teres i hel stand fra udvendig side. (Dette krav regnes opfyldt når ruden er i en punktvis klæbeforbindelse med den indvendige side af glasfalsen).

DVV tilvalg:

Producenten kan endvidere lade et element eller elementserie afprøve i henhold til de gældende udgaver af EN 1628, EN 1629, EN 1630 og herefter klassificere elementerne jf. EN 1627. For hvert testet element eller elementserie skal der være beskrevet et anvendelsesområde (Scope).

Elementer kan herefter mærkes  ”DVV- Sikring” jf. bilag 24 med angivelse af sikringsklasse jf. gældende udgave af EN 1627. Mærket skal være synligt og permanent.

Anvendelsesområdet (Scopet) og tilhørende akkrediterede prøvningsrapporter skal være tilgængelige for kontrol af overenstemmelse for certificeringsorganet.

Der skal foreligge dokumentation for alle data, der vedrører produkternes energimæssige egenskaber i henhold til DS 418 eller EN ISO 10077 del 1 og 2.
 
For hvert produktsystem skal der foreligge dokumentation for et 1-fags oplukkeligt vindue i størrelsen 1,23 x 1,48 m.

For yderdøre skal værdierne være angivet for en rammedør med standardruden samt en pladedør. Begge i standardstørrelsen 1,23 x 2,18 m.

Ønsker producenten at få udført en typeberegning ”ITC” på henholdsvis en skyde- eller foldedør, skal den udføres på henholdsvis en 2- eller 3-fags dør i referencestørrelsen 2,50 x 2,18 m.

Data for ruder skal være gældende for standardruden, der defineres som den mest anvendte rude i det pågældende produktsystem.

Standardruden anses for at være den rudeopbygning der ligger til grund for systemgodkendelsen og som er anført i produktbeskrivelsen.

Ruders termiske egenskaber skal oplyses med 2 betydende cifre og være læseligt/tilgængeligt i ruden.

Termiske egenskaber af vinduesmaterialer skal være normsat jf. en anerkendt standard eller opført på VinduesIndustriens materialeliste og tilgængelig på www.dvv.dk.

Randzonetemperaturen midt på vinduesrammer, i rudekanten ned mod glasisætningsbåndet, må ikke være lavere end 11° C under forudsætning af en rumtemperatur på 20° C og en udetemperatur på 0° C.
Dokumentationen herfor kan ske ved beregning i henhold til EN ISO 10077-2.

Det ovenstående krav om mindste temperatur på indvendige overflader gælder ikke for vindues- og dørgreb, låsecylinder, dørtrin og ved overgang mellem karm og ramme, men producenten skal til enhver tid sikre sig, at der ikke tilbageholdes kondens i konstruktionen. Det kan gøres ved at tætningsplanet er ubrudt og ved at anvende løsninger med indbyggede kuldebrosafbrydere.

For hver leverance af vinduer og yderdøre skal virksomheden endvidere give oplysning om alle energimæssige data for de enkelte elementer, der er nødvendige for gennemførelse af en energirammeberegning for det aktuelle byggeri.

Særskilt energimærkning af delkomponenter er ikke tilladt (ruder osv.).
 

Hvis der anvendes forskellige træarter i én og samme vindues-/dørdel skal det sikres, at fugtbetingede dimensionsændringer ikke får nogen negativ indflydelse på funktion og tæthed.

Træarter, som er nævnt i de efterfølgende afsnit kan anvendes med de krav til grund- og overfladebehandling, der er nævnt under de respektive træarter.

Andre - eller modificerede træarter skal være separat godkendt af Teknisk Udvalg og være opført på positivlisten, jf. bilag 18.

Ved varmebehandlet træ: se afsnit 5.3 Træmateriale.

Hvis der i områder, der på Bilag 10 er vist med skravering, forefindes flere træarter, gælder kravet til grund- og overfladebehandling for den træart, som har den dårligste, naturlige holdbarhed.

Hårdttræ:

Hårdttræ som Dark Red Meranti, Red Lauan, Sipo, Araputanga, Iroko, Teak og Eg samt andre hårdtræsorter med lige så god holdbarhed i henhold til EN 350-2, kan anvendes til vinduer og yderdøre under følgende forudsætninger.

• Træmaterialet skal overholde den specifikation vedr. definition og udfaldskrav, der er angivet i skemaet pkt. 8.3.3. Træets densitet skal være mindst 500 kg/m³ ved 12 %.
• Træbeskyttelse skal foretages i henhold til de generelle bestemmelser, der er angivet i pkt. 5.5.1. (undtaget er dørtrin, hvor der kan anvendes alternative midler).
• Grund og overfladebehandling skal udføres i overensstemmelse med behandlingssystem 3 eller 4 – jf. pkt. 5.5.3.

Der skal fra træleverandøren foreligge en deklaration, der mindst omfatter træart og densitet.

Er densiteten på det indkøbte træ mindre end 600 kg/m³ skal virksomheden foretage en modtagerkontrol af træets densitet, det på 5 % af de modtagne planker. Plankerne skal udtages jævnt over hele partiet, og densitetsbestemmelsen kan ske på uhøvlede emner. Resultaterne skal registreres på vægtskemaer og opbevares sammen med skemaerne for intern kontrol af færdige elementer.

Ved hvert kontrolbesøg gennemgås de vægtskemaer, der foreligger siden sidste besøg, og forekommer der tilfælde af for lav densitet, registreres dette i besøgsrapporten.

Såfremt der er undladt at føre vægtskemaer for densitetsbestemmelse, vil dette ved kontrolbesøg blive bedømt som en væsentlig fejl for stikprøven.

Grantræ:
Grantræ kan anvendes til vinduer og yderdøre under følgende forudsætninger:

• Træmaterialet skal overholde den specifikation vedr. definitioner og udfaldskrav, der er angivet i skemaet pkt. 8.3.2, og de supplerende definitioner og krav, der er angivet under pkt. 8.3.4. Træets densitet skal være mindst 450 kg/m3 ved et fugtindhold på 12 %.
• Træets årringsbreddes middelværdi må højst være 4 mm.
• Grund- og overfladebehandling udføres i overensstemmelse med behandlingssystem 5. Alternativt kan anvendes behandlingssystem 1 eller 2.

Ved grundbehandling i henhold til system 1 og 2 stilles ikke specifikke krav til optagelse og indtrængning, men processen skal være den samme som ved grundbehandling af fyrretræ.

Der skal fra hver leverandør/savværk foreligge en deklaration for det anvendte grantræ.

Deklarationen skal mindst omfatte de punkter, der er angivet i Bilag 12.

Virksomheden skal foretage en modtagekontrol af træets densitet på 5 % af de modtagne planker. Plankerne skal udtages jævnt over hele partiet, og densitetsbestemmelsen kan ske på uhøvlede emner. Resultaterne skal registreres på vægtskemaer og opbevares sammen med skemaerne for intern kontrol af færdige elementer.

Ved hvert kontrolbesøg gennemgås de vægtskemaer, der foreligger siden sidste besøg, og forekommer der tilfælde af for lav densitet, registreres dette i besøgsrapporten.

Såfremt der er undladt at føre vægtskemaer for densitetsbestemmelse, vil dette ved kontrolbesøg blive bedømt som en væsentlig fejl for stikprøven.

Lærketræ:

Lærketræ kan anvendes til vinduer og yderdøre under følgende forudsætninger:

• Alt træmateriale uden for tætningsplanet skal være 100 % kernetræ.
• Træmaterialet skal overholde den specifikation vedr. definitioner og udfaldskrav, der er angivet i skemaet pkt. 8.3.2, og de supplerende definitioner og krav, der er angivet under pkt. 8.3.4. Træets densitet skal som middelværdi være mindst 500 kg/m3 ved et fugtindhold på 12 %.
• Træets årringsbreddes middelværdi må højst være 4 mm.
• Grund- og overfladebehandling udføres i overensstemmelse med behandlingssystem 5. Alternativt kan anvendes behandlingssystem 1 eller 2.

Ved grundbehandling i henhold til system 1 og 2 stilles ikke specifikke krav til optagelse og indtrængning, men processen skal være den samme som ved grundbehandling af fyrretræ.

Der skal fra hver leverandør/savværk foreligge en deklaration for det anvendte lærketræ.
Deklarationen skal mindst omfatte de punkter, der er angivet i Bilag 11.

Fyrretræ:

Ved anvendelse af fyrretræ gælder følgende bestemmelser:

• Træmaterialet skal overholde den specifikation vedr. definitioner og udfaldskrav, der er angivet i skemaet pkt. 8.3.2, og de supplerende definitioner og krav, der er angivet under pkt. 8.3.4. Træets densitet skal som middelværdi være mindst 500 kg/m3 ved et fugtindhold på 12 %. Fingersamlet træ skal som middelværdi være mindst 480 kg/m³ ved et fugtindhold på 12 %.
• Træets årringsbreddes middelværdi må højst være 4 mm.
• Træbeskyttelse skal foretages i henhold til de generelle bestemmelser, der er angivet i pkt. 8.5.1.
• Grund- og overfladebehandling udføres i overensstemmelse med behandlingssystem 5. Alternativt kan anvendes behandlingssystem 1 eller 2.

Der skal fra hver leverandør/savværk foreligge en deklaration for det anvendte fyrretræ.

Deklarationen skal mindst omfatte de punkter, der er angivet i Bilag 11.

Krav til kerneandel for fyrretræ:

Kerneandelen skal være min. 60 % i de områder, der ligger uden for tætningsplanet.

For laminerede profiler skal kerneandelen i hver lamel være min 60 % i de områder, der ligger uden for tætningsplanet.

Tætningsplanets placering og toleranceregel er angivet i Bilag 10.

Kontrol af kerneandel – behandlingssystem 1, 2 og 5:

Under hvert kontrolbesøg skal der udføres kontrol af kerneandel på 20 stk. helt eller delvis færdigprofilerede emner. Emnerne udvælges med en ligelig fordeling mellem ramme- og karmprofiler til hhv. vinduer og døre. Der foretages en registrering af kerneandelen inden for de skraverede områder, der er vist på Bilag 10.

For hvert emne, der har en kerneandel under 40 %, gives der én væsentlig fejl.

Der tillades 4 emner med en kerneandel mellem 40 og 60 % - for hvert emne herudover gives en væsentlig fejl pr. emne.

Hvis det samlede antal af emner med kerneandel under 60 % er 10 stk. eller flere, regnes dette som en kritisk fejl, der under samme besøg udløser kontrol af 20 nye emner. Hvis der også ved denne kontrol findes 10 stk. eller flere med en kerneandel under 60 %, indføres der skærpet kontrol i henhold til de i kapitel 4 givne regler.

Der henvises til fagbogen ”Nordisk kvalitetssprog for træbranchen – nåletræ” ISBN 87-7756-568-1, Markaryds Grafiska, maj 2000 eller i uddrag afsnit 5.3.1.

- specifikation vedr. definitioner og udfaldskrav

Bilaget kan hentes her (pdf)

Knaster

Knaster måles og benævnes efter den figur, der tegner sig på skær­efla­den.

Lang ovalformet: En knast, hvor længden er større end 2 x bredden, måles ved længde + bredde : 3.0.

Korte ovalformede og cirkulære knaster måles som henholds­vis største bredde eller diameter.

Et emnes sidemål defineres ud fra emnets nominelle dimen­sioner uden false eller pro­fileringer.

Antallet af knaster i den enkelte emnedel må pr. side ikke overstige et helt tal, der er større end 1 + (10 x L):3, hvor L er lig med em­nelængden målt i m. En knastgruppe, hvor afstanden mellem de enkelte knaster er mindre end emnets bredde, regnes i denne hen­seende kun som én knast. Prop­ning og andre ud­fyldninger med­regnes som en knast. Perle­knaster medregnes ikke.

Kantknaster, der er synlige på 2 sider, måles og bedømmes efter, hvad der er synligt på den enkelte side.

Døde og delvis fastvoksede knaster som barkringsknaster bedøm­mes ud fra deres syns­mæssi­ge indtryk og indvirkning på elementets funk­tion, når det betragtes i monteret og lukket tilstand.

Udadvendte rammesider og karmkanter samt opadvendte flader på bund­ram­mer og bundkarme inklusive karmbundfalse bedøm­mes ud fra den kendsger­ning, at de udsættes for større vand- og solpåvirk­ning end øvrige flader. Knaster i disse flader skal proppes eller udfyldes, såfremt der er risiko for, at de går løse eller vipper op.

I alle øvrige synlige flader, hvor der befinder sig døde knaster og bark­rings­kna­ster, der virker porøse eller skæm­mende, skal der proppes eller ud­fyldes.

Propning
Propstørrelse måles som enkeltknast.

Ved propning, hvor proppen ikke dækker hele knasten, såle­des at der frem­kommer en fast­vokset delknast + prop, be­regnes størrelsen som enkelt­knast + 25%.

På synlige mindre udsatte flader tillades dobbelt prop, når synsindtryk­ket taget i betragt­ning bedømmes som mindre skæmmende end knaster.

Propning skal udføres i samme træsort som emnet. Fiberret­ningen skal være ens i prop og det omgivende ved.

Proppen skal fastgøres med vandfast lim, som opfylder kravet til klasse D4 iht. EN 204.

Kunststof
Udfyldning med kunststof kan ske i samme omfang som prop­ning, men det skal doku­menteres, at der ikke sker flydning af stoffet ved opvarm­ning til 70ºC, samt at stoffet er i stand til at modtage og binde alminde­lig over­flade­behand­ling. Det skal ligeledes dokumenteres, at den an­vendte vac­impræg­neringsvæske ikke får stoffet til at kvælde eller på anden måde øver en uøn­sket indflydelse på stof­fet.

Radiære ridser og revner
På opadvendte, synlige flader og kanter på rammer og karme må sum­men af længden af ridser ikke overstige 150 mm pr. løbende m emne.

På øvrige synlige flader og kanter på rammer og karme skal ridser og revner udfyldes, hvis den summerede længde overstiger 300 mm pr. løbende m emne.

I øvrigt er udfaldskrav for ridser og revner nærmere specificeret i skema 8.1.2.

Ridser og revner må aldrig løbe ud over en kant.

Ridser og revner skal vurderes således, at der foruden det funktionelle også tages hen­syn til det synsmæssige indtryk af det enkelte emne.

Marv
Synlig, smal og fast marv i karmtræ må kun forekomme i følgende længder:

Marv i rammetræ må ikke forekomme på synlige flader ved lukket element.

Krumninger og vridninger
Krumninger og vridninger skal bedømmes efter deres ind­virkning, når elementet er mon­teret, og betragtes i lukket tilstand og under forud­sæt­ning af, at de givne mon­terings­anvisninger samt normal håndværk­skuty­me efterleves.

Det er navnligt indflydelse på elementets tæthed og anden almindelig funktions­duelighed, der skal lægges til grund ved bedømmelsen af krum­ninger og vrid­ninger.

Der må ikke forekomme krumning større end 2:1000 målt over 1 m.

Der må ikke forekomme vridning større end 2 mm pr. 10 cm bredde af emnet målt over 1 m.

Fingerskarringer til længdesamling må anvendes under følgende forudsætninger: 

Skarringens profil skal være i overensstemmelse med DIN 68140 eller tilsvarende anerkendt standard. 

Den anvendte lim skal opfylde alle krav for klasse D4 i henhold til EN 204 samt krav om bestandighed og styrke ved 80° C i henhold til EN 14257.

Kontrol og prøvning
Der skal gennemføres en løbende intern kontrol, der mindst skal omfatte: 

• kontrol af træets fugtindhold

• kontrol af limfuge (jodprøvning)

• kontrol af skarringens tæthed (prøvning med ekstraktionsvæske)

• prøvning af fugtstabilitet (vandbad og akklimatisering)

• prøvning af brudstyrke (bøjningsprøvning) 

Ovennævnte kontrol- og prøvningsaktiviteter skal gennemføres med frekvens og krav til udfald, der mindst overholder følgende bestemmelser: 

Kontrol af træets fugtindhold foretages hver anden time under produktionstiden. Fugtindholdet skal være i intervallet 12 ± 2 %. 

Kontrol af limfuge gennemføres 2 gange pr. arbejdshold samt hver gang, der skiftes dimension på emnerne. 

Limfugen skal gennem en luptrådtæller fremstå som en ubrudt (mørkebrun) linje, og alle spidsgab skal være udfyldt med lim. 

Kontrol af skarringens tæthed udføres med samme frekvens som kontrol af limfuge. I en dybde af maks. 2 mm fra emnets overflade må der ikke forekomme farvning fra den påførte ekstrationsvæske. 

Prøvning af fugtstabilitet foretages 1 gang om ugen på 3 sæt klodser á 4 stk., der hver indeholder en fingerskarring. 

Prøvningen skal udføres i henhold til denne cyklus: Nedsænkning i vand:

• 20° C varmt vand i 3 timer

• 60° C varmt vand i 3 timer

• 20° C varmt vand i 18 timer

• akklimatisering i 3 døgn ved 20° og 50% RF 

Efter ovennævnte testcyklus må der ved visuel kontrol ikke kun registreres åbninger i skarringens limfuge.

Prøvning af brudstyrke foretages 1 gang om ugen på 5 prøveemner á ca. 60 cm længde med fingerskarring i midten. Der foretages en bøjningsprøvning, der gennemføres til brud i prøveemnet (fingerskarringen). Fingerprofileringen skal vende mod trykfladen.

Prøvningen udføres som vist på bilag 17, og brudstyrken skal opfylde de krav der er angivet i bilaget.

For alle de angivne kontrol- og prøvningsaktiviteter skal der foreligge godkendte arbejdsinstruktioner og skemaer til registrering af kontrol- og prøvningsaktiviteter. Alle registreringsskemaer skal opbevares i mindst 10 år og være tilgængelige for den eksterne kontrol. 

Det skal gennem brochuremateriale eller på anden vis være oplyst over for køber, at produkterne er fremstillet af fingerskarret træ. 

Elementer med fingerskarringer til længdesamlinger skal altid leveres med færdig overfladebehandling i henhold til pkt. 8.5.2. 

Såfremt fingerskarret træ købes hos en underleverandør, skal leverandøren/producenten være tilsluttet et uvildigt organ anerkendt af VinduesIndustrien og emnerne mærket i overensstemmelse med ordningens regler, så der er sikret sporbarhed.

For laminerede emner, der grund- og overfladebehandles efter behandlingssystem 5, skal hver lamel i de områder, der på Bilag 10 er vist med skravering, have en kerneandel på min. 60 %.

Laminering af andre træarter end nåletræ eller andre materialer kan udføres, såfremt det ved den interne og eksterne kontrol eftervises, at de gældende kravspecifikationer er overholdt. 
Tilsvarende er gældende for laminerede emner, der er opbygget af forskellige træarter.

Note:
For laminerede emners stabilitet og varighed er det en væsentlig faktor at der tages højde for, at træets tan-gentiale fugtdeformation (planskåret træ) kan være op til det dobbelte af den radiale fugtdeformation (spejlskåret træ).
Grundlæggende principper for opbygning af laminerede emner er angivet i EN 13307-1, Anneks A.

De enkelte lameller skal inden laminering være konditioneret til rumtemperatur og et fugtindhold på 12 +/- 2 %.

Vedr. visuelle fejl m.m. gælder for de færdigprofilerede laminerede emner de samme bestemmelser som for massive træemner.

Ved limning med termoplastisk lim skal limen være klassificeret som klasse D4 i henhold til EN 204 (afprøvet i henhold til EN 205). Limen skal tillige overholde krav til bestandighed og styrke ved 80º C i henhold til EN 14257.

Ved limning med termohærdende lim skal limen være klassificeret som klasse C4 i henhold til EN 12765 (afprøvet i henhold til EN 205).

Selve limprocessen skal gennemføres i overensstemmelse med limleverandørens forskrifter for den anvendte limtype/ -variant.

Note:
Til laminerede emner hvor limfugerne i den færdige vindues-/ dørkonsktruktion er direkte eksponeret for det ydre klima (vand og sol) anbefales lim, der er klassificeret som klasse C4 (termohærdende lim).

Intern kontrol
Virksomhedens interne kontrol skal som minimum omfatte følgende aktiviteter:

• kontrol af rumklimaet i produktions- og lagerlokaler

• kontrol af fugtindhold i råtræ

• kontrol af fugtindhold i klargjorte lameller

• kontrol af lameltykkelse

• kontrol af limdocering

• kontrol af lamineringsprocessen (pressetid, -temperatur, -tryk)

For alle kontrolaktiviteter skal der foreligge arbejdsinstruktioner og skemaer til registrering af kontrolresultater. Det skal heraf fremgå om resultaterne opfylder de stillede krav til den pågældende aktivitet.

Udfaldskrav:
I produktions- og lagerlokaler skal opretholdes en temperatur på mindst 15º C, og luftfugtigheden skal være styret, så der sikres det foreskrevne fugtindhold i træmaterialet.  
(Der anbefales en temperatur på 20º C og en luftfugtighed i intervallet 55 – 65 %). 
Fugtindhold i råtræ og klargjorte lameller: 12 ± 2 %.
Tykkelsen af den ydre lamel fra det inderste tætningsplan og udadtil skal være mindst 6 mm.
Lameltykkelsen må for den enkelte lamel højst afvige +/- 0,1 mm fra middeltykkelsen. 
Dette gælder både på tværs og på langs af lamellen.
Limdoceringen skal overholde limleverandørens anvisninger.
Lamineringsprocessen skal følge de anvisninger, der skal foreligge fra leverandører af lamineringsudstyr og lim.

Kontrolfrekvens
Rumklimaet skal registreres mindst 2 gange pr. arbejdsdag/-skift.
Fugtindhold i råtræ skal registreres ved modtagelsen og igen inden videre forarbejdning.     
Fugtindhold i færdige lameller skal registreres mindst 2 gange pr. arbejdsdag/-skift.
Lameltykkelsen kontrolleres mindst 2 gange pr. arbejdsdag/-skift, og der skal tillige altid udføres kontrol ved skift af værktøj og ved omstilling til anden dimension.
Limdocering kontrolleres mindst 1 gang pr. arbejdsdag/-skift.
Lamineringsprocessen kontrolleres mindst 2 gange pr. arbejdsdag/-skift.
Kontrol og registrering af de enkelte delprocesser skal ske efter de forskrifter, der skal foreligge fra leverandører af lim og laminerings-udstyr.

Omfanget af de interne kontrolaktiviteter samt kontrolmængde og kontrolfrekvens for de enkelte aktiviteter skal gennemføres efter procedurer, der er godkendt af den eksterne kontrol.
Tilsvarende skal registreringsformen for kontrolresultater være godkendt af den eksterne kontrol.

Alle registreringsskemaer skal opbevares i mindst 10 år og være tilgængelige for den eksterne kontrol.

Intern prøvning
Der skal foretages intern prøvning af limfugernes styrke. Dette kan udføres ved forskydningsstyrkeprøvning eller ved spaltning af limfuger.

Forskydningsstyrkeprøvning skal udføres i henhold til EN 392 med registrering af brudspændingen.

Spaltning af limfuger udføres på prøveemner af 40 mm længde ved anvendelse af mejsel eller stemmejern, og der foretages registrering af træbrudsprocenten. 

Prøveudtagning skal ske mindst 2 gange pr. arbejdsdag/- skift, og der udtages hver gang mindst 3 stk. prøver pr. limningslinie.

Udfaldskrav:
Ved forskydningsstyrkeprøvning skal middelværdien af limfugernes brudspænding være mindst 6 N/mm² for hvert prøveemne.

Ved spaltning af limfuger skal de spaltede flader fremvise mindst 90 % træbrud.
For begge prøvningsmetoder gælder det, at daterede prøver fra de sidste 5 dages produktion skal opbevares og være tilgængelige for den eksterne kontrol.
Krav til prøvningsresultater, samt prøvningsomfang og -frekvens sammen med registrering af prøvningsresultater skal være angivet i procedurer, der er godkendt af den eksterne kontrol.

Ekstern kontrol
Den eksterne kontrol skal som minimum omfatte:

• Gennemgang og evt. kontrol af virksomhedens måleudstyr

• gennemgang af resultater fra virksomhedens interne kontrol

• gennemgang af resultater fra virksomhedens interne prøvninger

• kontrol af dokumentation for klassifikation af den anvendte lim

• udtagning af prøver til ekstern prøvning

Ekstern prøvning
Ved den eksterne kontrol udtages pr. limningslinie 6 laminerede emner, og af hvert emne udskæres en prøve af 600 mm’s længde, der videregives til prøvning ved et akkrediteret eller et af VinduesIndustrien anerkendt laboratorium.

På laboratoriet udskæres af hver prøvelængde 3 prøveemner a’ 75 mm’s længde til delamineringsprøvning i henhold til EN 14080:2013, annex C.

Delamineringsprøvning
Såfremt der til laminering er anvendt termoplastisk lim D4, gennemføres der for de udskårne prøveemner en prøvningscyklus i henhold til EN 14080:2013, annex C, metode C. 

Udfaldskrav
Højst 10 % delaminering som gennemsnit for prøverne fra samme 600 mm prøvelængde.

Såfremt der til laminering er anvendt termohærdende lim C4, gennemføres der for de udskårne prøveemner en prøvningscyklus i henhold til EN 14080:2013, annex C, metode A.

Udfaldskrav
Højst 5 % delaminering efter 2 ”initial cycles” eller højst 10 % delaminering efter 1 ”extra cycles” som gennemsnit for prøverne fra samme 600 mm prøvelængde.

For begge limtyper beregnes delamineringsprocenten på grundlag af den samlede delamineringslængde i forhold til den samlede limfugelængde på de 2 endetræsflader.

Bestemmelser for ekstern kontrol
Ved vinduesproducenter, som selv fremstiller laminerede emner, gennemføres den eksterne kontrol i forbindelse med det halvårlige eller årlige kontrolbesøg.

Der udtages ved hvert kontrolbesøg prøver, der videregives til ekstern prøvning ved et akkrediteret, eller et af VinduesIndustrien anerkendt laboratorium.

For andre producenter af laminerede emner, herunder producenter af buede emner, der optræder som leverandører til vinduesproducenter, der er tilsluttet DVV ordningen, skal den eksterne kontrol gennemføres af et uvildigt organ, der er anerkendt af VinduesIndustrien.

Der skal gennemføres 2 årlige kontrolbesøg, dog ved virksomheder med en omsætning mindre end 5 mio. gennemføres 1 årligt kontrolbesøg, og ved hvert besøg udtages prøver, der videregives til ekstern prøvning ved et akkrediteret eller et af VinduesIndustrien anerkendt laboratorium.

Hvis kravene ikke opfyldes, udtages der nye prøver af kontrolorganet til test. Hvis disse prøver heller ikke opfylder kravene, afgør kontrolorganet hvilke tiltag der skal gennemføres.

Hvis kontrolorganet anser det for nødvendigt, skal godkendelsen inddrages indtil forholdene er bragt under kontrol.

Mærkning
Laminerede emner fra leverandører skal være mærket med entydig leverandørbetegnelse (navn / logo) samt fremstillingstidspunkt (uge og år).

Aluprofiler til fremstilling af vindues- eller dørelementer skal overholde de materialespecifikationer, der er angivet i Eurocode 9 og tilhørende Danske normer for aluminiumskonstruktioner DS 411-420/kap. 5 - tillæg 2006. Legeringer af typen EN AW-6063, EN AW-6060 eller tilsvarende kan anvendes. Hærdningstilstanden skal min. være T5.

Legeringens sammensætning skal i videst mulig udstrækning fremgå af da­tabladet (bilag 2).

De anførte normer skal desuden drages i anvendelse på andre områder, så­fremt det er relevant i forbindelse med fremstilling af vindues- eller dørele­men­ter.

Profilerne må under normale lysforhold ikke udvise fejl i form af oxidin­deslut­ninger, blærer, buler, skævheder eller revner. Når profilerne besigti­ges i en af­stand på over 1,5 m, må eks­truderingsstriber eller andre fejl i over­fladen ikke være synlige.

Godstykkelsen i aluminiumsprofiler skal på steder, hvor der foretages fast­gørelse af hængsler eller lignende be­lastede beslag, være min. 1,8 mm, så­fremt der ikke ind­lægges forstærkninger.

Vedr. elementernes stivhed henvises til bemærkningerne i punkt 8.0.

Kunststof kan anvendes som komponenter /delkomponenter til karme og rammer i vindues- og dørelementer.

Det er en forudsætning for anvendelsen, at følgende krav er opfyldt vedr. materialedata og typeprøvning.

Materialedata:
For det anvendte kunststof skal som minimum foreligge den korrekte tekniske betegnelse samt dokumenterede data for følgende egenskaber:

• Trækstyrke
   
• E-modul
   
• Temperatur udvidelseskoefficient
   
• Blødgøringspunkt

Endvidere skal der foreligge en produktbeskrivelse, der omfatter alle relevante oplysninger under de overskrifter, der er angivet i Tekniske Bestemmelser, Bilag 2, Produktbeskrivelse (eks. på datablad).

Prøvningsbestemmelser:
Der skal gennemføres en typeprøvning under de forudsætninger og betingelser, der er angivet i det følgende afsnit Typeprøvning.

Såfremt der kan rejses berettiget tvivl om elementernes tæthed og/eller stabilitet, kan certificeringsorganet stille krav om prøvning i henhold til EN 1026 (lufttæthed), EN 1027 (vandtæthed) og/eller EN 12211 (Modstandsdygtighed over for vindbelastning).

For luft- og vandtæthed skal prøvningernes udfald overholde de retningsgivende krav til klassifikation, der er angivet i note under pkt. 8.0.
For Modstandsdygtighed over for vindbelastning skal klasse C3 være opfyldt.

Der skal foreligge en rapport for typeprøvning fra en anerkendt prøvningsinstitution i følgende tilfælde:

• hvor elementets karmfals helt eller delvis udgøres af kunststof
   
• hvor hængsler er fastgjort i kunststof i karm og/eller rammeprofilet
   
• hvor kunststof medvirker til kraftoverførsel fra ramme til karm
   

Prøvningen tjener følgende formål:

• at eftervise tilstrækkelig styrke og stivhed i karmprofilet – primært vedr. forbindelsen mellem træ og kunststof
   
• at sikre stabilitet og fastholdelse af hængsler
   
• sikring af det samlede elements stabilitet og funktion
   

Prøvningen gennemføres på et sidehængt, udadgående vinduer med rammebredde x rammehøjde = 700 x700 mm.

For dørelementer gennemføres prøvningen på en udadgående dør med rammebredde og rammehøjde = 950 x 2100 mm.

Prøvestand og opstilling
Prøvestanden udføres som en stabil og stiv rammekonstruktion med et ”murhul”, hvis bredde og højde er 10 mm større end elementets udvendige karmmål. Prøveelementet monteres i murhullet med tæt forbindelse til prøvestanden ved bundkarmen og sidekarmen i hængselsiden.
Hele falskonstruktionen skal være udkraget i forhold til prøvestandens rammekonstruktion.

I hængselsiden fastgøres prøveelementet til prøvestanden med karmskruer placeret ud for hvert hængsel. Karmskruer placeres således inden for karmfalsen (i karmens trædel).

I grebsiden foretages opklodsning ved lukkepunkter, og samme steder fastgøres med karmskruer.
Såfremt der foreligger en monteringsanvisning for den pågældende elementtype, som angiver at fastgørelse under alle indbygningsforhold skal ske gennem falskonstruktionen, følges denne anvisning ved typeprøvningen (montering i prøvestanden sker da uden udkragning af falskonstruktionen).

Forbelastning
Der påføres en forbelastning på 400 N som en lodret last på rammens overside i en afstand af 50 mm fra det yderste rammehjørne.
Forbelastningen foretages ved 90o åbning eller evt. mindre maksimal åbningsvinkel samt ved 30o . Ved begge åbningsgrader holdes belastningen i 1 minut.

Indledende registrering
Det sikres, at karm- og rammekonstruktion ved lukning er helt i samme plan (vindskævhed må ikke forekomme).
Som udgangspunkt for hver af de 4 delprøvninger foretages de efterfølgende registreringer.
Fugebredde (luft) mellem ramme og karm registreres ved hvert elementhjørne i begge retninger (i alt 8 målinger).
Der foretages en registrering af geometrien omkring karmfalsens tilslutning til den indvendige karmdel.

Prøvningsprocedure - 90° åbning
Vinduesrammen/dørrammen drejes til 90° åbning eller evt. mindre maksimal åbningsvinkel, og denne stilling sikres med ”sidestyr”.
Der påføres en lodret last på rammens overside i en afstand af 50 mm fra det yderste rammehjørne.
Belastningen påføres med lasttrin på 200 N og med 3 min. interval mellem hvert trin. Under belastningen på 400 N foretages de registreringer, der er angivet under Prøvningsregistreringer.
Når registreringer under lasttrin 400 N (for døre: lasttrin 600 N) er gennemført, foretages aflastning og efterfølgende målinger.

Prøvningsprocedure – 30° åbning
Vinduesrammen/dørrammen drejes til 30° åbning, og denne stilling sikres med ”sidestyr”.
Herefter gennemføres prøvningsprocedure efter de forskrifter, der er angivet under Prøvningsprocedure - 90° åbning og Prøvningsregistreringer som er angivet i det efterfølgende.

Sikkerhedsprøvning
Vinduesrammen/dørrammen drejes til 90° åbning eller evt. mindre maksimale åbningsvinkel, og denne stilling sikres med ”sidestyr”.
Der påføres en samlet lodret last på 600 N (for døre: lasttrin 800 N) på rammens overside i en afstand af 50 mm fra det yderste rammehjørne.
Efter 3 min. foretages aflastning og samme prøvning foretages ved en åbningsvinkel på 30°

Klimabetingelser
De angivne prøvningsprocedurer og –registreringer skal for begge åbningsgrader gennemføres under 2 forskellige klimabetingelser.

1. prøvning ved laboratoriekonditioner
2. prøvning ved opvarmning af hængselsiden til 65° C.

En opvarmning til 65° C regnes gennemført 15 minutter efter at der på kunststof mod hængselsiden er registreret en temperatur på 65° C.

Prøvningsforløb
Den samlede prøvning omfatter 4 delprøvninger samt en afsluttende sikkerhedsprøvning.
Delprøvninger gennemføres i følgende rækkefølge:

90° åbning – klimabetingelser 1.
30° åbning – klimabetingelser 1.
90° åbning – klimabetingelser 2.
30° åbning – klimabetingelser 2.

Den afsluttende sikkerhedsprøvning gennemføres ved:

90° åbning – klimabetingelser 1.
30° åbning – klimabetingelser 1.

Prøvningsregistreringer
Under lasttrin 400 N (for døre: lasttrin 600 N) foretages en registrering af målelige bevægelser/deformationer ved karmfalsens tilslutning til den indvendige karmdel. Denne registrering skal være koncentreret om de områder, hvor hængsler er monteret.

Efter aflastning af lasttrin 400 N (for døre: lasttrin 600 N) foretages efter 3-5 minutter en måling og registrering af blivende deformationer mellem karmfals og den indvendige karmdel.

Efterfølgende foretages en måling af fugebredde mellem ramme og karm, der sammenholdes med den indledende måling. Dette gælder både ved 90° og 30° åbning.

Efter lasttrin 400 N (for døre: lasttrin 600 N), 30° åbning, klimabetingelser 2 foretages en momentbelastning på 200 Ncm af de skruer i hængsler, der er fastholdt i kunststof. Dette moment fastholdes i 15 sekunder pr. skrue.

Under belastningen på 600 N (for døre: lasttrin 800 N) foretages registrering af evt. svigt eller brud.

Under klimabetingelse 2 foretages de ovennævnte målinger først efter 10 minutters akklimatisering af kunststofmaterialet ved hængselsiden.

Godkendelseskriterier
Materiale og konstruktion godkendes, såfremt følgende kriterier er opfyldt ved registreringer efter lasttrin 400 (for døre: lasttrin 600):
Evt. blivende deformation mellem karmens træ- og kunststofdel er mindre end 1,0 mm. 
Blivende ændring af fugebredde mellem ramme og karm er mindre end 1,5 mm. ved alle målepunkter.

Under momentbelastningen på 200 Ncm må der efter en evt. initialdrejning ikke forekomme en vinkeldrejning af skruen i de efterfølgende 15 sekunder. 

Note:
Det sidste kriterium er et retningsgivende krav.
Alternativt kan anvendes specielle skruer eller anden fastgørelse, der i hvert tilfælde skal være dokumenteret og godkendt af Teknisk Udvalg.

Ved sikkerhedsprøvning må der under belastningen på 600 N (for døre: lasttrin 800 N) ikke forekomme svigt eller brud ved karmfalsens fastgørelse til trædelen, i hængsler og deres befæstigelse eller i rammens hjørnesamlinger.

8.4.1 Træbearbejdning

Alle flader skal være renhøvlede og glatte. (Gælder dog ikke ydersider af karme).

Måltolerancer: (ved fugtindhold 12 ± 3%)

Mål på et elements delkomponenter må ikke afvige så meget, at det ind­virker på elemen­tets lukke- og  tæthedsfunktion. Ek­sempel på målangi­velse er vist på Bilag 3.

Synlige flader, kanter og hjørner må ikke fremvise grater, utilsigtede mær­ker eller andre spor af værktøjer eller håndtering under fremstilling og oplagring.

Udadgående berøringsmulige hjørner på rammer må ikke frem­stå så spidse og skarpe, at det kan være til skade eller gene ved betjening og rengøring.

Måltolerancer (ved 15ºC)

Vinduer og døre af træ/alu udføres efter forskellige konstruktive principper, men for alle konstruktioner gælder det, at elementernes styrke/stivhed, lufttæthed og vandtæthed skal opfylde de almindelige eller særlige krav, der er stillet til leverancen – jf. pkt. 8.0 Dimensionering og sikring.

Den samlede konstruktion skal være udført således, at der ikke kan ske tilba-geholdelse af regn eller kondensvand.
Endvidere skal de konstruktive detaljer være udformet på en sådan måde, at der ikke opstår skade eller nedbrydning af de anvendte materialer.
For elementer af træ/alu gælder således følgende bestemmelser:

De udvendige alukomponenter må normalt kun fastgøres til og understøttes på trædelen i punkter eller smalle striber, og hulrummet mellem træ- og alukomponenter skal ventileres til det fri.

Ved overkanten af rammer og karme skal slagregn afvises af vandnæse på karmdelen eller af et tætningsbånd, der sikrer mod indtrængning af slagregn mellem træ- og aludelen og mod vandansamling på trædelens overside.

Note:
Ved andre vandrette trækomponenter bør slagregn ved opadvendte spalter tilsvarende afvises af vandnæse eller af et tætningsbånd mellem træ- og aludelen. Alternativt skal spalten have en sådan udformning, at der er sikkerhed for, at indtrængende slagregn umiddelbart bliver afdrænet. Dette regnes opfyldt såfremt spalten har en bredde på mindst 2 mm over hele profilet, og der kun er punktvis forbindelse mellem træ- og aludelen. Dette er også gældende, hvor aludelen er forhøjet i forhold til bundfalsen. 

Ved vandrette trækomponenter, der kan blive udsat for vandindtrængen, skal oversiden udføres med min. 7º udadgående hældning, og der må ikke forekomme udfræsninger og lignende, der kan medføre vandansamling.

Ved karmfalse af træ eller andet organisk materiale, som er tilbagetrukket i forhold til rammen, og hvor luftspalten mellem karm og rammer ikke giver anledning til en direkte vandindtrængen, kan hældningen udføres med min. 5º udadgående hældning.

Glasfalse i rammer og faste vinduespartier udført af organisk materiale, der kan blive udsat for vandintrængen, skal udføres med en udadgående hældning.

Ligeledes skal gennemgående sprosser, hvor tværsnitdimensionen tillader det, udføres med en udadgående hældning.

Mellem karm og ramme skal der set fra indvendig side være en ensartet afstand. Variation i afstanden må højst være 2 mm, og må højst afvige 2 mm fra det nominelle.

Endvidere skal konstruktion og materialevalg være således, at elementerne overholder de krav, der er angivet under pkt. 8.2 Termiske forhold.

Alle samlinger (tap-slids, tap-hul, dyvelsamlinger) skal udføres med en tilpasset stramhed, der sikrer tætte og stabile limforbindelser uden forekomst af revnedannelse i træmaterialet.

Karme og rammer inkl. tvær- og lodposter samt sprosser til såvel vindu­er som døre kan samles ved hjælp af dyvler, når der tages behørigt hensyn til dimen­sionering, limning og imprægnering. Trædyvler bør dog fortrinsvis være af gran­træ eller træ med tilsvarende eller bedre fugtstabilitet.

Bundstykker af træ eller aluminium i dørkarme samt tvær- og lodposter kan også fastgøres til karmen ved hjælp af korro­sions­faste skruer i behørigt antal og længde, når brystfladerne samtidig påføres en udfyldende lim på hele kontaktfladen eller forsegles på tilsvarende måde.

På udvendige flader må der ikke forekomme åbninger, der kan forårsage vandindtrængen, som fx ved spor i fyldninger og ved samlinger bag vandnæser og sparkeplader.

Ingen hjørnesamlinger må indeholde åbninger fra beslagno­ter eller andre lignen­de åb­ninger, der fremkalder risiko for opsugning af vand.

Sammenstødende flader på frie overflader og i false skal efter samlingen lande plant med hinanden, eller der skal ud­føres en affasning til sløring af mindre unøj­agtigheder. Endetræ ved tapper og slidser må være svagt tilbageliggen­de.

Alle samlinger skal udføres under pressetryk, og efter sammen­presning skal alle "bry­ster" samt hjørner ved tappe og slidser være helt tætte. Samlinger­ne skal limes med vand­fast lim, der, så vidt det er muligt, også påføres en­detræ. Overskud af lim er tilladt på karmydersider. Til ramme- og karmsamlinger skal anvendes lim, som opfylder kravene i EN 204-D3, når de afprøves efter EN 205.

Ved såvel døre som vinduer skal alle samlinger ved bundfalsen i karme og rammer samt sprosser sikres mod opfugtning ved en fuld endetræsforsegling eller en udenpåliggende trekantfuge af smalfugemasse. Ved døre med alu-bund­karm skal der på hele en­detræsfladen mod aluminiumen forsegles med fugemasse eller anvendes andet velegnet tætningssystem. Indadgående døre med træbund­karm skal på lignende vis være for­seglet ved den ud­vendige lysning.

Hjørnesamlinger på rammer skal sikres med en tværgående stift. Læng­den på stiften skal være ca. 5-10 mm kortere end trætykkelsen. Hvis stiften isættes fra udvendig side, skal korrosionsfastheden opfylde kravene til klasse K3 (DS 419). 

Tilskæringen af profilerne skal ske således, at der ikke fremkommer grater. Sammen­stødende flader skal lande plant med hinanden. Niveau­forskelle på 0,3 mm kan tillades.

Samlingerne skal have nøjagtig tilpasning, og i forbindelserne skal der ved bærende komponenter være påført forseglingsmasse for at opnå nødvendig tæthed.

Hvor der er fare for vandophobning i konstruktionen , skal der udføres forsegling af gennemgående huller efter stukning ved hjørnesamlinger.

Hjørneblik eller styrevinkler skal anbringes i false, hvor det er nødvendigt for at sikre samlingens plan- og stivhed. Ved overfals på vindues- og dørrammer skal der altid anbringes hjørneblik eller styrevinkler.

Konstruktionerne må ikke kombineres, samles eller fastgøres med materialer, der frembyder fare for korrosionsudvikling, uden at der træffes særlige foranstaltninger til forebyggelse heraf.

8.5.1 Generelt

De efterfølgende bestemmelser for træbeskyttelse forudsætter, at de krav, der er anført under pkt. 5.3 Træmateriale, er opfyldt.

Alle elementer skal fra producenten leveres med en behandling til beskyttelse af træmaterialet, og den pågældende behandling skal være oplyst i tilbud og på ordrebekræftelse.

Ikke gennemimprægnerede emner, der bearbejdes eller længdeafkortes efter imprægnering, fx standardemner der afkortes til fixmål, skal reimprægneres ved min. 30 minutters dypning i original-væske med min. 100 mm. væskedybde.

Såfremt elementer leveres alene med en grundbehandling, skal der medsendes en forskrift for den videre overfladebehandling.

Ved elementer af nåletræ, der leveres alene med grundbehandling, skal denne være i henhold til Behandlingssystem 1.

Ved grundbehandling i henhold til behandlingssystem 1 skal emnerne efter imprægneringen henstå til tørring (afdunstning) i så lang tid, at mindst halvdelen af den i gennemsnit optagne væskemængde er afdunstet.

Ved grundbehandling i henhold til de øvrige behandlingssystemer skal emnerne efterfølgende henstå til tørring i den tid, der er oplyst af leverandøren af behandlingsmidlet.

De anførte krav til lagtykkelse på overfladebehandlingen gælder for alle synlige flader ved lukket element. I false, noter og på endetræ kan lagtykkelsen være mindre, men den skal altid være så stor (dækket flade), at træets farve ikke skinner igennem. Overfladebehandlingen skal i øvrigt opfylde de krav, der er angivet i Bilag 14 i disse bestemmelser.

Andre behandlingssystemer end de efterfølgende kan tillades efter særlig dokumentation og ansøgning, der skal behandles og godkendes af VinduesIndustriens Tekniske Udvalg efter høring i træsektionens ledelse. 

Se kap. 5.5.2 behandlingssystem 1, 2 og 2 ØKO

Se kap. 5.5.3 Behandlingssystem 3 og 4.

Behandlingssystem 5
Dette behandlingssystem gælder for elementer af træ, der på udvendig side er beklædt med aluminium eller andet bestandigt uorganisk materiale, som sikrer, at der kun i begrænset tid og omfang kan forekomme en utilsigtet opfugtning af træmaterialet.

Grundbehandling skal ske med et fungicidholdigt middel, hvor påføringsmetoden normalt vil være dypning, flow-coat eller lignende.

Overfladebehandlingen skal udføres med produkter og metoder, der resulterer i en behandling, som opfylder følgende forudsætninger og udfald i henhold til EN 927-1:

• Klassifikationen for anvendelse skal være stabil – jf. pkt. 4.1 og Tabel 1. (egnet til anvendelse på et stabilt underlag som vinduer og døre).
   
• Lagtykkelsen skal have en middelværdi større end 80 µm – jf. pkt. 4.2.1 d)
   
• Behandlingen kan være dækkende halv-transparent eller transparent – jf. pkt. 4.2.2. a), b) og c).
   

Endvidere skal overfladen opfylde de udfaldskrav, der er angivet i Bilag 14 i disse bestemmelser.

Det samlede system for grund- og overfladebehandling skal desuden indeholde fungicider af en sådan art og mængde, at det ved prøvning i henhold til EN152- part 1 kan opnå karakteren 1.

Den blåsplintfri zone i det indre af prøverne skal være mindst 1 mm, og middelværdien for prøveserien skal være mindst 1,5 mm. Alternativt kan skimmel resistens i overfladen for det samlede system dokumenteres ved prøvning i henhold til EN 927-3 og efterfølgende vurdering efter EN 927-2 (afsnit 6.2.1).

Prøvningen skal resultere i karakteren "skimmel resistent" i henseende til begroning på overfladen. 

Ved skift af det/de lag, der ligger mellem grunding og toplag, kræves ikke gentagelse af prøvning.

Der skal være sporbarhed mellem de anvendte produkter og de prøvninger, der ligger til grund for leverandørens klassificering af produktet og systemet.

Der skal gennemføres en systematisk kontrol af den påførte vådfilm ved både grund- og overfladebehandling, og resultaterne skal registreres.

Det kan vælges at ælde emnerne ved enten 6 måneders naturlig eksponering jf. EN 152-1 eller ved 4 ugers QUV-laboratorieældning, jf. forslag til revideret udgave af EN 152-1. 

8.6.1 Lakering på aluminium

Elementer eller enkeltkomponenter af aluminium kan fremstilles med eller uden overfladebehandling dog således, at den færdige overflade er funktionsdygtig i et miljø som korrosionskategori C 3 (EN ISO 12944-2) for udvendige overflader og korrosionskategori C 2 (EN ISO 12944-2) for indvendige overflader.

Forbehandling og lakering skal udføres i overensstemmelse med kravene i GSB AL 631, inkl. krav til beskyttelse mod filiformkorrosion, og virksomheden skal være tilsluttet GSB eller en anden, lignende kontrolordning.

På synlige overflader af profilet skal lagtykkelsen i forbindelse med vådlakering være min. 40 μm og maks. 70 μm. I forbindelse med pulverlakering min. 50 μm og maks. 120 μm. 

På funktionsflader (noter til beslag og glaslister mv.) må der ikke forekomme lagtykkelser, der er til gene for funktionen. Lagtykkelse måles i henhold til EN ISO 2360.

Udseendet af det færdiglakerede profil skal være (visuel inspektion ved 3 m afstand og diffust dagslys):

• Ensartet.

• Jævnt.

• Glat og dækkende overflade. 

Urenheder i malingslag vurderes i henhold til bilag 8, afsnit 7.5.

Glansmåling foretages i henhold til ISO 2813.

Ved sammenligning med et lakeret profil, der aftales som værende standard, må kuløren ikke afvige i en sådan grad, at det er synligt med det blotte øje, når emnet betragtes i en afstand af 3 eller 2 m for henholdsvis udvendige eller indvendige overflader, jf. GSB AL 631, punkt 9.20 eller tilsvarende.

Ved måling af vedhæftning før og efter eksponering til accelererede prøvninger, skal vedhæftningen opfylde klasse 0 jf. ISO 2409. Overfladefilmen må desuden ikke vise skader i form af blærer eller afskalninger efter 2 timers neddypning i kogende destilleret vand.

Det skal af såvel databladet som brochurematerialet fremgå, hvorvidt der er tale om ubehandlet eller behandlet overflade, ligesom forholdsregler ved opsætning i kontakt med andre byggematerialer skal beskrives.

Overordnet grundlag for anodisering er ISO 7599 "Anodisering af aluminium og dets legeringer - Almene krav til anodiseringslag på aluminium" samt de i samme standard anførte referencer og definitioner.

Inden kemisk forbehandling skal ridser og trækstriber være sløret i en sådan grad, at de efter færdig anodisering ikke er synlige, når overfladen betragtes i en afstand af 3 m ved et lysindfald under 45º.

Ved mekanisk forbehandling skal der, hvor andet ikke er oplyst, anvendes slibning.

Målingerne udføres med et apparat med induktiv virkning i henhold til EN ISO 2360.

Alle profiler skal være efterbehandlet, så overfladen opnår en forsegling, der afprøvet efter ISO 3210 indebærer et tab af masse (vægttab), der er mindre end 30 mg pr. dm2 af anodiseret overflade.

Det anodiserede profil skal være fri for synlige fejl på flader, der ved almindelig anvendelse kan betragtes fra ind- eller udvendig side.

Inden for samme ordre må kuløren på de enkelte profiler ikke afvige så meget, at det umiddelbart er synligt, når overfladen betragtes i en afstand af 3 m ved et lysindfald vinkelret på overfladen. Lyset skal være dagslys, det skal være diffust og komme fra en nordlig retning.
Som aftalegrundlag, dokumentation og kontrol herfor kan man benytte referenceplader hvor min. og max. kulør fremgår.

For udendørs anvendelse er mindste lagtykkelse klasse AA20 (20 mm) og indendørs AA15 (15 mm).

Til tætning mellem rammer og karme må kun anvendes materialer, der i deres kemiske opbygning og/eller deres udformning må anses at have sådanne elastiske egenskaber, at de over en årrække under normalt forekommende ændringer i fugestørrelsen til stadighed kan yde en rimelig tæthed mod indtrængen af luft og vand. Sådanne egenskaber kan opfyldes af lister fremstillet af gummi eller gummilignende plast og udformet som hule profiler eller som "læbelister". Børstelister kan i særlige tilfælde godkendes.

Note:
I tilfælde af diskussion om listernes egnethed i relation til nedenstående egenskaber kan der kræves en typeafprøvning efter EN 12365-1. Resultatet af den samlede prøvning skal kunne klassificeres som følger: 
• Arbejdsområde, højst klasse 4
• Kompression, højst klasse 2
• Temperaturstabilitet, mindst klasse 3
• Sætningsegenskaber, mindst klasse 2

For duplexprofiler (extruderet af to eller flere forskellige materialer) vil anvendelsesklassen for sætningsegenskaber efter ældning, bestemt efter EN 12365- 4 blive tilføjet, efter en fremtidig revision af standarden.

Tætningslisterne må ikke nedbrydes eller udvise klæbende tendenser i forbindelse med den behandling materialerne udsættes for på virksomheden.

Tætningslister skal være bestandige overfor almindelige opløsnings- og rengøringsmidler. Brochure og brugervejledning skal give anvisning på, hvorvidt der ved senere overfladebehandling, skal tages særligt hensyn til valg af maling, for at undgå nedbrydning af tætningslisterne.

Listerne skal være udformet således, at de kan fastgøres mekanisk og/eller ved indstikning i en not. Det vil desuden være et krav, at udformningen og fastgørelsen muliggør en udskiftning.

Ved anvendelse af hule profiler er det en betingelse, at den kant, som listen tætner mod, er afrundet således, at der fremstår en egentlig flade.

Tætningslister mellem rammer og karme skal anbringes i elementet på en måde, der svarer til deres udformning og konstruktion, så de under åbning og lukning af rammen ikke udsættes for skadelige tværkraft­på­virknin­ger.

Afstanden mellem ramme og karm skal være afpasset li­sternes middel­kompri­merings­grad.

Fastgørelsen skal være således, at der under brugen af ele­men­tet ikke sker ændrin­ger i listernes position i tvær- eller længderetning.

Listernes hjørnesamlinger skal udføres i henhold til leverandørens anvis­ninger.

Såfremt listerne ikke ligger i samme tætningsplan, skal der ved over­lapning eller på anden måde sik­res forbindelse mellem tæt­nings­planer­ne.

Alle beslag skal være fremstillet af materialer, der tilgodeser normale krav til fysisk styrke, slidstyrke og bestandighed. Vinduesproducenten bør have oplyst beslagleverandørens deklarerede talkoder jf. anerkendte produktstandarder for anvendelse, slid, vægt, brand, sikkerhed, korrosion, sikring og friktion.

For let at kunne identificere og beskrive de krav der er til et givet beslag, i forbindelse med vinduer og døre, anvendes der en særlig kodning, som gør det enkelt at kommunikere hvilke egenskaber der fordres/leveres.

I DS/EN 13126-serien er koden opbygget på følgende måde: se bilag 23.

Hængsler og beslag skal være dimensioneret og fastgjort, således at de under konstruktionens egenvægt og almindelige betjening ikke udsættes for deformationer, der hindrer normal let betjening og funktion. Såfremt det skønnes, at der kan rejses tvivl om tilstrækkelig styrke eller befæstelse, kan dette kræves eftervist ved afprøvning i henhold til EN 14608. Elementerne skal kunne klassificeres i klasse 2 efter EN 13115.

Ved efterfølgende øget belastning til 600 N må der ikke forekomme svigt eller brud i hængsler eller beslag og deres befæstelse eller i rammens hjørnesamlinger.

Betjeningsgreb skal have en styrke og fastgørelse, der er afpasset dets funktion, og udformningen skal være således, at betjeningen kan foregå, uden at man får fingrene klemt.

Lukkebeslag skal være udformet og funktionere således, at der opnås en korrekt tilspænding mod tætningslisterne.

Lukkebeslaget inklusive låseblik o.l. skal desuden være sådan udformet, at det ikke beskadiges eller beskadiger omgivende dele, selv om lukningen ved fejlbetjening sker med betjeningsgreb i forkert position.

Dreje-kip beslag skal være forsynet med fejlbetjeningsspærre, hvis rammens areal overstiger 1,2 m2. Arealberegningen foretages på grundlag af rammefalsbredde og -højde.

Oplukkelige vinduesrammer eller ventilationslemme skal i lukket stilling være fastholdt i mindst 4 punkter inklusive hængsler. Hvis hængslerne er placeret midt på rammen (vippe- og drejevinduer), skal der dog ud over hængslerne forefindes mindst 4 lukkepunkter placeret i nærheden af hjørnerne.

Hvis rammernes mål i lukkesiden er mindre end 0,6 m, vil det ud over hængslerne være tilstrækkeligt med ét lukkepunkt.

Andre lukkesystemer, der både sommer og vinter sikres en ensartet tæthed langs alle rammens kanter, kan godkendes.

Vippe- og top-svingvinduer skal være forsynet med en anordning, der kan fastholde rammen, når den er vendt til pudsestilling. Ved denne stilling må den øverste glaskant ikke rage mere end 0,15 m over den indvendige lysning på overkarmen.

Beslag og skruer af ikke korrosionsbestandigt materiale, der ligger uden for elementets udvendige side, skal være varmforzinkede eller med anden overfladebehandling, som sikrer bestandighed i korrosionsklasse 4 jf. EN 1670. Dokumentation herfor kan ske ved salttågetest i henhold til EN ISO 9227 med en varighed af 240 timer. 
Bedømmelse af prøvningens udfald kan også ske i henhold til EN ISO 10289,
og vurderingstallet skal være mindst 5.

Beslag og skruer mellem tætningsplanet og udvendig side skal være af et materiale eller have en overfladebehandling, som sikrer bestandighed i korrosionsklasse 3 jf. EN 1670. Dokumentation herfor kan ske ved salttågetest i henhold til EN ISO 9227 med en varighed af 96 timer. 
Bedømmelse af prøvningens udfald kan også ske i henhold til EN ISO 10289, og vurderingstallet skal være mindst 5. 

Beslag og skruer inden for tætningsplanet skal være af et materiale eller have en overfladebehandling, som sikrer bestandighed i korrosionsklasse 2 jf. EN 1670. Dokumentation herfor kan ske ved salttågetest i henhold til EN ISO 9227 med en varighed af 48 timer. 
Bedømmelse af prøvningens udfald kan også ske i henhold til EN ISO 10289, og vurderingstallet skal være mindst 5.

Mellem beslag og deri placerede skruer uden for tætningsplanet skal der være en fordragelighed, som forhindrer dannelsen af galvanisk korrosion.

Beslag, som er synlige i elementets normale brugsstilling, skal være anbragt, så dets kanter eller karakteristiske formgivningslinjer er parallelle med elementets kanter.

Yderdøre til boliger eller bygninger med et lignende brugsmønster skal forsynes med mindst 3 hængsler og 3 lukkepunkter i låsesiden. Kravet om 3 lukkepunkter gælder ikke, hvis døren er forsynet med dørpumpe eller elektrisk låsesystem. Tætheden ved 1-punkts lukke kan ikke forventes at være tilsvarende som ved 3-punkts lukke. Dette skal være synliggjort for kunden.

Færre hængsler og lukkepunkter kan tillades, såfremt det kan dokumenteres at fastholdelse, bæreevne samt vedvarende tætning ikke bliver forringet.

Til sidehængte vinduer med rammebredde større end 70 cm skal hængsler dimensioneres og fastgøres som ved døre.

Ved sidehængte elementer, hvor der som følge af størrelse og/eller konstruktion (fx sprossedelte rammer) er særlig risiko for problemer med lukke- og tæthedsfunktionen, bør der på bundkarmen monteres en støtte/bæreklods i lukkesiden. Ved diagonalt formstabile rammer og dørplader kan en støtteklods alternativt placeres nederst på karmen i hængselsiden.

Ved side- og overkarm skal afstanden mellem karm og ramme (luft omkring rammen) være afstemt i forhold til vinduets/dørens størrelse og beslagsystem m.v. Justering ved montage i bygningen kan være nødvendig, men den konstruktive udformning skal være således, at afstanden set fra indvendig side i videst muligt omfang er ensartet på alle fire sider. 

Mellem ramme og karm skal der set fra indvendig side være en ensartet afstand.
Variation i afstanden må højst være 2 mm, og må højst afvige 2 mm fra det nominelle.   

Skruer skal passe til de i beslaget udformede huller, være hårdt tilspændt og må ikke fremtræde med grater, der ved berøring kan fremkalde rifter i fingrene.

Skruens akse må ikke afvige mere end højst 10º fra et plan vinkelret på beslagets overflade, og skruens hoved skal altid være bindig med eller under beslagets overflade.

Evt. udfræsninger for beslag skal være tilpasset beslagets geometriske form og tykkelse. Ingen udfræsninger eller gennemboringer må udføres til mursiden af karmprofiler.

Såfremt det for montering af låsekasse o.l. undtagelsesvis er nødvendigt at foretage gennemboring (fræsning) ind til glasfalsen, skal det med tape eller på anden måde sikres, at der ikke sker kondensskadelig luftgennemgang.
Ved montering af anverfer med konsolplade skal det enten ved boring af stramt hul for øsken i rammedelen eller på anden måde sikres, at der forekommer en så stor friktion omkring øskenen, at anverfer ikke utilsigtet kommer ud af justering.

Ved afslutningen af beslagenes montering skal justerbare dele som hovedregel befinde sig i neutral position.

Termoruder skal være fremstillet i overensstemmelse med EN 1279 serien, og rudeproducenten skal være tilsluttet en af VinduesIndustrien anerkendt certificeringsordning med ekstern kontrol.

Rudeleverandøren og certificeringsordningen samt tilhørende certifikatnummer skal være opført på www.dvv.dk

Ruders termiske egenskaber skal være angivet i rudernes afstandsprofiler som anført i afsnittene om de termiske egenskaber.

Rudeleverandøren skal desuden have underskrevet Bilag 21: Rudeproducent – garantierklæring og være tilslutet DVV-garantiordningen eller en tlsvarende ordning med samme dækning.

De enkelte glaslag eller kantkonstruktioner må ikke indeholde glasfejl eller urenheder i større omfang, eller overskride de angivne tolerancer, end det er beskrevet i bilag 20: Visuelle kvalitetsafvigelser i termoruder.

For hærdet og lamineret glas gælder det, at dette ikke må give anledning til billedforvrængning jf. gældende EN standarder.

Til fyldninger skal anvendes fugtstabile materialer, der sikrer blivende plan- og tæthed ved fyldningskonstruktionen. Med hensyn til overfladefinish henvises til de respektive materialeafsnit.

For fyldninger opbygget af træfiberplader gælder følgende:

Pladematerialet skal som minimum overholde alle krav til ”Symbol H” (anvendelse ved fugtige omgivelser) jf. EN 316 og EN 622-5 for MDF plader.

Ved forarbejdning af pladematerialet (frisning og profilering) skal alle vandrette spor have en udadgående hældning på min. 7º.

Ved alle kanter (også ikke synlige), der fremkommer i forbindelse med sporing/frisning/profilering, og hvor dele af pladens oprindelige overflade skæres bort, skal hjørner være afrundet med min. radius 1,5 mm. Se eksempel på bilag 16.

Elementer med fyldninger af træfiberplade skal altid leveres med færdig overfladebehandling. Behandlingens udfald er også gældende for flader og kanter, der ikke er synlige efter fyldningens indbygning.

Fyldningers indbygning skal være udført, så fugtdeformationer i fyldningsmaterialet kan optages uden skadevirkning.

Note:

MDF/HDF plader er træfiberplader fremstillet ved tørproces. For MDF plader skal densiteten være mindst 650 kg/m³ og for HDF plader mindst 800 kg/m³.

Ved forarbejdning (frisning og profilering) frilægges det indre plademateriale, hvis egenskaber afviger i negativ retning fra den uforarbejdede overflade.

For at sikre mod skader på pladebaserede fyldninger bør både plademateriale og overfladebehandling samt indbygningssystem være veldokumenteret.

Termoruder skal monteres jf. nedennævnte grundprincipper, bilag 19 eller EN 12488, samt øvrige konstruktionskrav i de Tekniske Bestemmelser for DVV.
Adskiller monteringsmetoden sig fra dette, skal der foretages en typegodkendelse hos certificeringsorganet. I forbindelse med en typegodkendelse skal der udarbejdes en beskrivelse af rudemontering bilagt snittegning, beskrivelse af anvendte materialer med oplysning om fabrikat og type, evt. kompatibilitets erklæring, opklodsning, dræn og ventilation, glaslister samt fastgørelse af disse.

Tegningen og beskrivelsen skal være underskrevet af vinduesproducenten, og skal ved godkendelse endvidere underskrives af rudeleverandøren samt Teknisk Udvalg for DVV

I forbindelse med produkteftersyn (kontrolbesøg) vurderes fejl ved rudemonteringen i henhold til bilag 8, pkt. 5.9 eller typegodkendelsen.

False og glaslister skal være dimensioneret således, at termorudens afstandsprofil er dækket.

Ilimede eller klæbede ruder kan tillades, såfremt det sker efter standardiserede metoder. Det skal sikres, at påføringsmetoden ikke svækker rudens kantforsegling. For at sikre at kompatibiliteten er tilstrækkeligt dokumenteret skal der endvidere foreligge en skriftlig aftale om ansvarsforhold mellem rude- og limleverandør samt vinduesproducent. For at dokumentere kompabiliteten mellem materialer fx lim og kantforseglinger kan der suppleres med egne test efter testbeskrivelsen som angivet i bilag 27. 

Dræn og ventilation

Regn eller kondensvand skal hurtigt og effektivt kunne drænes/ventileres bort til udvendig side.

Hullerne skal have et samlet tværsnitsareal på mindst 200 mm² pr. løbende meter bundfals.

I tilfælde hvor dræn etableres ved hjælp af løftede bundglaslister skal spalten mellem glasliste og dennes underlag være min. 2 mm.

Huller skal udføres med en mindstestørrelse på ø8 mm og 5 x 15 mm.

Glaslister
Glaslister eller anden fastholdelse skal dimensioneres og fastgøres således, at det sikrer en ensartet komprimering mod ruden på hele kontaktfladen og at bevægelser i elementet ikke nedsætter monteringsmaterialets fastholdelse af ruden.

Note:

I forbindelse med rudemontering skal lufttæthed til indvendig side sikres designmæssigt, især på systemer med montering ved hjælp af indvendige glaslister.”

Klodser og opklodsning

Se bilag 19 eller gældende udgave af EN 12488.

Monteringsbånd og fugematerialer

Fugematerialer skal kunne optage de bevægelser, som forårsages af vindbelastning, fugt og temperaturvariationer, uden at der opstår brud eller at tætningens ydeevne mod ruden forringes.

Anvendte fuge – og monteringsmaterialer skal være afprøvet og godkendt efter en anerkendt standard. For monteringsbånd kan dette være EN 12365-1 og for fugemasser kan det være EN 15651-2. Alternativt kan en MTK-anerkendelse godtages med leverandørens accept.

Fugemasser der anvendes til montering af ruder, top- eller underforsegling, som påvirker, nedbryder eller ændre egenskaber ved rudens kantforsegling, må ikke anvendes.

Fugematerialeleverandørens anvisning med hensyn til forbehandling, komprimering, laveste arbejdstemperatur, og øvrige arbejdsforhold skal altid følges.